Hver ottende plages af vejstøj
Over 5000 hillerødanere må leve med støj, der går over grænseværdierne - kommunen går til kamp mod problemet
5780 hillerødanere - eller mere end hver ottende af kommunens indbyggere - lever med så megen trafikstøj, at det kan være sundhedsskadeligt og dødeligt.
Det viser en rapport fra Hillerød Kommune, der nu vil gå til kamp mod støjgenerne i byen.
De 5780 personer bor i 3300 boliger, der er belastet af støj på over 58 decibel, der er den vejledende grænseværdi. 1200 af boligerne er belastet af støj over 68 decibel og betegnes derfor som stærkt støjbelastede.
Slangerupsgade hårdt ramt
Konsekvenserne kan være alvorlige. I rapporten vurderes det, at 800-2200 mennesker i Danmark hospitalsindlægges og 200-500 dør hvert år på grund af støjgener.
De hårdest ramte veje i Hillerød er Slangerupsgade, hvor 223 boliger er støjramte, Gl. Holmegårdsvej, hvor 133 boliger har problemet og Hostrupsvej, hvor 122 boliger er ramt. Også det relativt nybyggede Mathildeparken er hårdt ramt - på trods af, at kommunens hidtidige indsats har handlet om at reducere støjen i nybyggede områder.
Læs mere senere her på hip.dk.