Suspekt sang trusserne af pigerne
Piger og drenge i tusindvis sang med på Suspekts langt-under-bæltestedet tekster
Der blev kastet masser af roser op på scenen til de tre drenge i rapgruppen Suspekt, som torsdag eftermiddag gav koncert på Bøgescenen til Smukfest.
Men det var ikke "romantisk pladder" som roser, rapperne ville ha' fra publikum.
"Skanderborg, kom så med jeres trusser," lød opfordringen fra Suspekt.
Der var vist ikke nogle piger blandt publikum, der fulgte opfordringen, men der var alligevel masser af tyk sex i luften over Skanderborg.
Tusindvis af piger og drenge skreg med på langt-under-bæltestedet sange som "Sut den op fra slap" og "Klaus Pagh," hvor rapperne giver pigerne "noget at pille i fissen over.
"De var mega nice. De får folk til at blive, og alle er med og står med hænderne i vejret og råber," sagde de 17-årige veninder Pernille Autzen og Maria Severinsen fra Aalborg efter koncerten.
"Ham i det sorte er bare lækker, og den anden er fucking god til at synge," sagde de begejstrede veninder efter koncerten.
"Torsdag er klart den bedste dag med musik. Vi skal også høre L.O.C, Veto og Rumour Said Fire," fortæller Pernille Autzen og Maria Severinsen.