Røde Kors åbner Nordsjællands største genbrugsbutik

De 650 kvm. ledige butikskvadratmeter i Hørsholm Arkaden er lejet ud til den lokale Røde Kors-afdeling, som udover tøj vil satse på møbler og antikviteter

Artiklens øverste billede
Røde Kors flytter i september deres genbrugsbutik fra Usserød Kongevej til store lokaler i Hørsholm Arkaden. Fotos: Morten Timm

Mens detailhandelen mange steder piver og holder igen med udvidelser, så tager Røde Kors i Hørsholm nu et kvantespring og flytter i september ind i de tomme butikslokaler i Hørsholm Arkaden.

Med 650 kvadratmeter og over 100 kvadratmeter kælder bliver Røde Kors-butikken i Hørsholm med ét slag Nordsjællands største genbrugsbutik.
"Vi har længe villet gøre mere ved Røde Kors i Hørsholm og butikken på Usserød Kongevej. Det her er helt optimalt for, at vi kan udvikle forretningen med et bredere sortiment og endnu flere varer på hylderne og ideelle parkeringsforhold," siger en glad Røde Kors-formand Sven Bak-Jensen.

Øget interesse

Udvidelse sker i tæt samarbejde Røde Kors' landsafdeling, der har erfaring med større butikker i andre dele af Danmark.

"Vi er overbevist om, at der er et marked for en stor genbrugsbutik i Nordsjælland. Vi oplever en stigende interesse for at købe genbrugsting, så det her er en satsning, der er værd at foretage," fastslår Sven Bak-Jensen, der blev lokalformand for nødhjælpsorganisationen i Hørsholm i marts.

Her er Røde Kors' eksisterende butik på Usserød Kongevej 89 i Hørsholm.

Mere nødhjælp

I forhold til butikken på Usserød Kongevej er der tale om en tredobling af butiksarealet, for de 650 kvm også skal rumme plads til sortering, lager samt personalerum.

Foruden tøj skal den nye store Røde Kors-butik også tilbyde møbler, lamper, antikviteter, legetøj, bøger og mange andre ting til hjemmet.

"Vi regner med at kunne fordoble vores omsætning i løbet af det første år, og på længere sigt satser vi på en tredobling, og den øgede omsætning betyder, at vi kan sende mere hjælp til mennesker i nød," oplyser Sven Bak-Jensen.

Kun kvalitet

Der er endnu ikke fastsat en åbningsdato, men Røde Kors i Hørsholm er allerede nu interesseret i at modtage ting, som man gerne vil skille sig af med, og som kan have værdi for andre.

"Vi vil gerne kunne byde på et stort sortiment, men vi lægger vægt på, at det har en vis kvalitet og værdi," siger Røde Kors-formanden videre.

Henvendelse kan ske i butikken på Usserød Kongevej 89.

Gennem længere tid har DanBolig-mægler Johnny Hallas i Hillerød forsøgt at finde lejere til de to store butikslokaler, der senest havde boligforretningen Indoor Outdoor under tag.

"Flere butiksejere og kæder har været interesseret," oplyser Johnny Hallas til Ugebladet, men det blev altså Røde Kors, der fik lejekontrakten i hus. De kontaktede mægleren for en måned siden.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.