Regn og smat kræver masser af flis
Når det regner, kræver det ekstra flis på stierne på Danmarks Smukkeste Festival
Medhjælper Bjarne Enggaard har haft rigtigt travlt de første dage på Smukfest.
Han er manden, der sidder i den lille truck, som spreder flis på hovedgaderne, backstage, ved den nye indgang og andre steder, hvor der kan blive smattet.
Og det kan der nemt i disse dage, hvor festivalen har fået flere kraftige skyller foroven.
"Jeg har enemand kørt 250 kubikmeter flis ud i alt. Vi kan næsten ikke få flis nok. Det bliver hurtigt ødelagt, når det regner sådan," siger Bjarne Enggard, der bor i Stilling ved Skanderborg.
Han har været medhjælper på Smukfest i 21 år og har kørt flis de seneste 10 år.
"Jeg plejer at køre 20-25 timer, men med regnvejret i år kommer jeg nok på 40 timer," fortæller Bjarne.