Hønseskidning og æggekast
Byfest i Høver med cykeltur, konkurrencer og fællesspisning
Så er det tid til den årlige Byfest i Høver ved Galten.
Byfesten starter traditionen tro fredag aften med en cykeltur for hele familien til Ravnsø, hvor man spiser de medbragte madpakker og har mulighed for at tage sig en dukkert i søen.
Lørdagen starter med børneloppemarked, og så er der ellers gang i den hele eftermiddagen med petanque-turnering, kagekonkurrence, hønseskidning og andre aktiviteter frem til den traditionelle afslutning med æggekast.
Om aftenen bliver der tændt op i grillen foran beboerhuset, hvor der er fællesspisning med medbragt mad. Der kan købes vin, øl og vand, og i løbet af aftenen er der lotteri med sponsorgaver.
Programmet til Byfest i Høver:
Fredag 5. august
18.00 Cykeltur til Ravnsø
Lørdag 6. august
Legepladsen:
13.30 Børneloppemarked, petanque turnering
14.00 Aflevering af kager til kagekonkurrence, svampekast
14.30 Kaffe og kage, afstemning om årets kage, hønseskidning
15.00 Kåring af årets kage, årets nyhed
16.00 Æggekast
Beboerhuset:
18.30 Fællesspisning og fest, udtrækning af lodsedler