Vil I ha' fest?

21-årige Alexander Larsen har sit eget lyd- og lysfirma, og han tilbyder at stille gratis op som dj til kæmpe velgørenhedsfest for Gentoftes 7.-9. klasser, hvis der er nogen, der vil hjælpe med lokalerne

Artiklens øverste billede
Alexander Larsen synes, der mangler en stor fest for Gentoftes 7.-9. klasser, og hvad er så mere naturligt end at stille sig spidsen for at få en på benene?

Han hedder Larsen, og han har et godt tilbud. Men det er hverken dyner eller liggestole, han vil prakke andre på.

Nej, Alexander Larsen tilbyder en fest. En kæmpe fest for de helt unge, dem, der endnu ikke er begyndt at drikke. For de mangler i den grad nogle gode tilbud i Gentofte, hvis du spørger Alexander.

"Det er en katastrofe, og der er ikke noget at sige til, hvis de keder sig og hænger ud på gaden. En af mine bedste venner var ballademager, men han kom ud af det ved at blive aktiveret, så jeg ved, hvor vigtigt det er med gode, brede tilbud til de unge", siger han.

Imperiet vokser

21-årige Alexander Larsen har boet på Henningsens Allé hele sit liv, og han begyndte allerede som 12-årig at interessere sig for musik. En af hans venner havde et mobildiskotek, som han fik lov at hjælpe med til forskellige jobs, bl.a. på Rygaardsskolen.

Så fik han en mixerpult i konfirmationsgave af sine forældre sammen med et par forvoksede højttalere og to små lamper. Siden da er det gået stærkt. I dag er hans firma Night Music stort set ude at spille hver eneste weekend, men det er ikke længere med ham selv bag mixerpulten.

Men det kan det hurtigt blive igen, hvis der er nogen, der bider til bolle, når det gælder hans idé med ungdomsfesten. For det er noget, han går op i med både hud og hår.

"Rudersdal Kommune holder ungdomsfester, hvorfor sker det ikke i Gentofte", spørger han.

Alexander Larsen synes, der mangler en stor fest for Gentoftes 7.-9. klasser, og hvad er så mere naturligt end at stille sig spidsen for at få en på benene? Foto: Jesper Bjørn Larsen

Foreløbigt ingen held

Alexander Larsen har allerede spurgt både HIK og Charlottenlund Travbane, om det ikke var noget for dem, men foreløbigt uden held. Når de hører, det er for 7.-9.klasseselever, så kølner interessen.

For de køber jo ikke drikkevarer.

"Det kunne være fedt at få lov at låne Kildeskovshallen, den ville være helt ideel. Så skulle de unge betale 25 kr. i entré - alle skal kunne være med - og de penge skal gå til velgørenhed, enten Røde Kors eller Unicef, så det kunne hjælpe børn i u-landene. Jeg stiller gratis op med udstyr, og jeg arbejder også på at skaffe gratis vagter", lyder det fra den entreprenante unge mand.

Han forestiller sig, at velgørenhedsfesten kunne løbe af stablen mindst én gang om året.

"Det kan blive et mødested på tværs af alle skel i kommunen. Et sted, hvor man kan få en masse nye kammerater".

Hvis der er nogen, der vil lægge lokaler til Alexanders idé - eller måske sponsere ekstra lyd, lys, slik, sodavand eller noget helt femte - så kan de skrive til Alexander Larsen på al@nightmusic.dk.

"Jo flere penge, vi kan få skrabet sammen, jo bedre fest og jo flere, vi kan få lukket ind, jo bedre. Jeg tror på, vi kan holde årets fest".

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.