Farummaler på vej mod international anerkendelse

Det var med nogen mistro, at Gøkhan Tanatar modtog invitationen til kunstmessen Biennale Internazionale dell'Arte Contemporanea i Firenze. Men den var god nok - en af de involverede havde anbefalet den udlærte klejn- og låsesmed, der ikke har haft en malerpensel i hånden tidligere.

"Jeg startede med at male for lidt over et år siden, uden træning eller kurser. Det er kommet helt af sig selv, og så syntes folk åbenbart, at det var fint nok, det jeg lavede, så har jeg bare gjort det lige siden", fortæller maleren, der det sidste stykke tid har oplevet interesse, blandt andet fra udlandet:

"Der er begyndt at komme noget salg i det og god respons. Der var en kunstinteresseret finansmand, der var til konference i Farum Park og havde set mine malerier, han ringede med stor ros. Det er helt vildt, at der en der ringer, og vil købe en masse malerier. Så det kører, men det går langsomt, og der er jo også krise i den her branche. Lige nu er det ikke noget jeg skal leve af, men det håber jeg, at jeg kan komme til"



"Jeg har nogle super gode priser, men kan godt mærke, at det tager et par uger, før folk beslutter sig", fortæller han.

Ingen inspiration

"Jeg har altid været god til og haft let ved at lave ting med hænderne, om det er håndværk eller at tegne. Lidt som dem, der bare er uhyggeligt gode til matematik, så er det her min ting. Det ligger bare i mig", fortæller Gøkhan Tanatar, om de billeder, han maler hjemme i soveværelset i Farum.

Inspiration er bare noget, der kommer indefra. Der kræves ikke ydre indtryk eller påvirkning, før penslen tages i hånden.

"Det er bare noget, der kommer, hvis et eller andet falder mig rigtigt. Jeg går ikke på museer eller ser på malerier for at blive inspireret, jeg kan ikke forstå det med, at man skal bestige et bjerg, for at kunne male. Det jeg maler kommer indefra, det er farver og motiver, der passer godt sammen. Jeg kan måske forstå en kok, der skal ud og finde en bestemt smag, men jeg har ikke behov for at tage rygsæk på og vandre. Men måske er det bare, fordi jeg er så grøn", fortæller maleren.

Håber på sponsor

Det var med mistro, at Gøkhan Tanatar modtog brevet fra den italienske kunstmesse Biennale Internazionale dell'Arte Contemporanea.

"Jeg kunne ikke helt forstå det, jeg havde jo ikke søgt noget, så jeg skrev til dem, og fandt ud af, at jeg var blevet anbefalet. Det var som at vinde i Lotto, jeg var helt paf. Der er rigtig mange kunstnere, der deltager, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme med og få nogle kontakter", fortæller Gøkhan Tanatar, men det er ikke helt nemt, for det er ikke en gratis tur.

"Jeg fylder bilen med lærreder og kører selv derned, men det er to uger, og det er ikke gratis at deltage, og jeg føler ikke helt, at jeg kan sige nej - det er jo en invitation, jeg har ikke søgt det, så jeg er bange for, ikke at få chance igen, og det er jo noget, jeg har drømt om, men ikke regnet med ville ske så tidligt", fortæller han. Så Gøkhan Tanatar håber, at han kan skaffe en sponsor, der kan hjælpe ham på vej.

"Nogle af mine venner tilbød at starte en privat indsamling. Det sagde jeg selvfølgelig nej til, men jeg håber virkelig, der sidder en virksomhed eller noget, der kunne synes det var interessant at sponsorere min deltagelse i messen og hjælpe på den måde. Om jeg skal gå rundt med en trøje fra et malingfirma eller om vi bytter med noget kunst, ved jeg ikke, men det er en stor begivenhed, så jeg vil gøre forsøget, selvom der er en negativ økonomisk stemning", fortæller Gøhkan Tanatar. Se et uddrag af malerens arbejde på www.galle.me