Helena er Fredensborgs blogdronning

På få måneder har 15-årige Helena Lindvig fået over 180.000 sidevisninger på den hjemmeside, hvor hun skriver om mode, makeup og sit liv som 15-årig i Fredensborg

Artiklens øverste billede
Helena Lindvig kunne godt tænke sig at leve af at blogge eller arbejde med mode og skønhed.

Jeg har aldrig mødt Helena Lindvig. Alligevel ved jeg, at hendes yndlingsfarve er lyserød, at hun elsker nachos og is fra Ben & Jerry, at hun godt kan lide at sove længe og at shoppe i H&M, at hendes kat lige har slugt en masse hårelastikker, at hun savner sin kæreste, der er ude at rejse, og at hun bedst kan lide søde, grønne æbler.

Og så er hun vild med blogs - at skrive en slag dagbog på internettet. Faktisk så vild, at hun har startet sin egen blog, der på fire måneder har haft over 180.000 sidevisninger. For tiden er der 3.000 klik hver dag på den.

Her skriver Helena Lindvig hver dag om sit liv, om mode, make up, mad og meninger, og folk følger med så langt væk som i USA, Fjernøsten og Tysland. Og altså også i Fredensborg, hvor Helena bor. Selv om tallet allerede nu er svimlende højt, kan det på sigt blive til mange flere - Helena er nemlig kun 15 år.

Inspireres af Sverige

Glem alle fordomme om en indelukket computernørd uden socialliv. Faktisk viser Helena Lindvig sig både at være smart, sjov og skarp, da jeg møder hende 'IRL' - computersprog for i virkelighedens verden.

Hendes værelse afspejler lige som hendes blog en stor interesse for tøj, sko og skønhed, og det er den bærende kraft i det, hun skriver og lægger ud på internettet.

"Mange bloggere skriver bare for sig selv, men så er det jo ligesom en dagbog. Jeg skriver meget til mine læsere. De blogge, jeg er inspireret af, har en blanding af deres liv og det, de interesserer sig for," siger Helena Lindvig og giver flere svenske og finske bloggere som eksempel.

Ifølge hende er Danmark nemlig langt bagefter både i form og indhold.

"I Sverige er det meget stort, og det kunne være spændende, hvis Danmark også gik lidt mere op i det. Her findes mest politiske blogge, og bloggene er også meget ens, så jeg henter min inspiration udefra," forklarer hun.

Bloggen styrer Helena primært her fra værelset, hvis hun da ikke lige er på farten og har computeren med.

Har kodet siden 4. klasse

Det er ikke nok at have en holdning til, om man kan lide sko med høj eller lav hæl for at lave en blog. Det skal også omsættes til elektronisk viden, så det kan komme på internettet, men det er ikke noget problem for 15-årige Helena Lindvig.

"Fra jeg var helt lille, har jeg lavet hjemmesider med mine veninder. Det begyndte vi nok på i 4. klasse. Tidligere lavede jeg meget med html-koder (struktureringskoder til hjemmesider, red.), og det kom hurtigt tilbage til mig, da jeg startede min blog," fortæller Helena Lindvig, der laver det meste på hjemmesiden fra bunden.

Men også indholdet har stor betydning for succesen. Helena Lindvig overvåger hver dag trafikken på bloggen, hvornår brugerne klikker ind, og hvad de klikker på. Den viden omsætter hun til nyudvikling.

"Førstehåndsindtrykket er meget vigtigt, så derfor gør jeg meget ud af designet. Det skal ikke bare være noget skrift og så sort/hvidt, som mange blogs er. Nogle dage ved jeg heller ikke, hvad jeg skal skrive om mig selv. Så laver jeg måske et indlæg om tøj. Jeg prøver at variere det meget og gøre det bedste for, at det bliver interessant. Hvis besøgstallet er lavt, gælder det om at finde på noget, der trækker dem til," forklarer hun.

Helena følger hele tiden med i, hvor mange der læser hendes indlæg på nettet.

Tænker altid på bloggen

Selv om Helena Lindvig således giver meget af sig selv på sin blog, er hun ikke bange for at give for meget.

"Jeg har en grænse for, hvor personligt jeg skriver. Jeg ville f.eks. aldrig lægge nøgenbilleder ud ligesom den svenske blogger Alexandra Nilsson - det er et dårligt trick for at få flere læsere," mener Helena Lindvig med henvisning til Sveriges pt. mest læste blogger, der også har fået kändisstatus.

Det betyder ikke, at Helena ikke har ambitioner med bloggen, der hver dag tager fem-seks timer af hendes tid. Når hun ikke er på, udtænker hun nye koncepter eller emner, noterer idéer på den blok, hun altid har med sig, eller tager billeder fra sit liv.

"Jeg vil meget gerne kunne leve af det, og jeg kunne super godt tænke mig at arbejde på et modeblad eller med makeup," siger Helena, der starter i gymnasiet efter sommerferien efter at være blevet færdig med 9. klasse på Fredensborg Skole.

Opbakning fra familien

Hendes forældre og venner bakker hende op, selv om nogle ifølge hende også synes, at hendes hobby er lidt underlig.

"Men det kan jeg ikke tage mig af. Hvis de ikke kan lidt det, kan de bare lade være med at læse med," konstaterer hun.

"Min mor kan se, at det betyder rigtig meget for mig, og det er dejligt, at hun støtter mig og også hjælper, hvis der f.eks. er tekniske problemer. Nu er hun også begyndt at sige: 'Skal du have et billede til bloggen først', hvis vi f.eks. er ude at spise," siger Helena Lindvig.

Helena er godt klar over, at det kan blive svært at bruge så mange timer om dagen på bloggen, når hun starter i gymnasiet, men alligevel har hun masser af idéer til, hvad der skal ske den kommende tid.

"Jeg er begyndt at lave videoblogs, og så er jeg i gang med et nyt design. Men ellers er det bare at holde sig opdateret, for der sker hele tiden noget nyt," lover den unge blogger.

Følg selv med på www.helenalindvig.com

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.