Kom så med vores telt!
Våd start på Smukfest - især hvis man ikke havde telt med
Veninderne Louise Rømhild og Sandra Vigdis fra Aarhus var taget i forvejen for en gruppe festivalgæster fra Smilets By for at få en teltplads på boldbanerne.
Selve teltene kom først med vennerne lidt senere, så da det begyndte at stå ned i stænger over teltpladsen, var det knap så sjovt for pigerne at holde på pladsen, som de havde omkranset med deres bagage.
Heldigvis havde de som de fleste andre festivalgæster drikkevarer med til at holde humøret oppe, og en venlig sjæl gav de to piger en pose popcorn at holde varmen med.