Motorvej lukket - igen
En 21-årig mand fra Hørning slap i følge politiet uden større skrammer fra et uheld på E45 mellem Hørning og Stilling torsdag aften. Han var i en varebil med autotrailer på vej mod nord, da han mistede herredømmet over bilen, der endte på taget ude i overhalingsbanen.
Motorvejen var spærret i godt en time efter uheldet, der skete klokken 20.20. Også onsdag var motorvejen i en periode lukket i nordlig retning ved Stilling efter et uheld.