Hver fjerde krone går til specialundervisning
Udgifterne til specialundervisning i Egedal stiger og stiger. Nu koster området 25 procent af det samlede skolebudget i kommunen
Omkring 300 millioner kroner er der om året til undervisningen af lidt over 6.200 elever i folkeskolerne i Egedal Kommune.
Men i de seneste år er udgifterne til specialundervisning steget støt, fordi flere børn er blevet visiteret til området.
"I 2007 brugte vi omkring 22 procent af budgettet på undervisning af børn med specielle behov. I dag er vi oppe på 25 procent," siger skolechef i Egedal Kommune Egon Agerlin.
Børn med specielle behov er børn der lider af ADHD eller autisme, eller som har generelle indlæringsproblemer og derfor går i specialklasser på Boesagerskolen, Lærkeskolen og Toftehøjskolen. Børn med ADHD bliver undervist på et center på Ganløse Skole, mens børn med autisme får undervisning på et center på Balsmoseskolen i Smørum. I alt drejer det sig om cirka 175 børn, og denne undervisning koster altså omkring 75 millioner kroner om året.
Kan ikke fortsætte
"Denne udvikling kan vi ikke fortsætte med," siger Karsten Søndergaard (V), der er formand for Skoleudvalget i Egedal Kommune.
"Jo hvis vi havde en uendelig pengekasse, så var det ikke noget problem at bruge flere og flere penge på specialundervisningen, men det har vi altså ikke. Forældrene i Egedal oplever det som om, vi sparer på skoleområdet. Men i realiteten bruger vi flere penge hvert år, men pengene går til specialundervisningen og ikke til den almindelige undervisning," fortæller Karsten Søndergaard.
Det betyder ifølge Karsten Søndergaard og Egon Agerlin, at normalundervisningen bliver udhulet og undervisningen af omkring 6.000 elever bliver dårligere.
"Vi har skåret i antallet af timer, antallet af hold i de enkelte fag og i antallet af timer med to lærere. Det er rigtig rigtig kedeligt, og det er ikke godt for kvaliteten af undervisningen," siger Karsten Søndergaard.