Maler henter inspiration ude fra verden
Udstilleren Kate Sandberg har hentet inspiration til sine billeder fra det meste af verden
Kate Sandberg fra Ebeltoft åbner efterårssæsonens udstillinger i Ørum Aktivcenter. Udstillingen er arrangeret af Nørre Djurs Kunstforening.
Kate Sandberg har hentet inspiration til sine billeder fra ophold i så forskellige lande som Egypten, Nigeria, Algeriet, USA og Danmark.
Flere af de afrikanske motiver er store flokke af dyr, som kommer trampende direkte mod beskueren. Men Kate Sandberg mestrer også de mere stilfærdige motiver med beskrivelser af den afrikanske befolknings hverdagsliv.
Af kate Sandbergs værker fremgår det også, at hun også er en dygtig portrætmaler. Desuden har hun malet en serie billeder med bibelske motiver.
Udstillingen åbner mandag 1. august og kan ses en måned frem.