Dobbeltmoral er ikke dobbelt så godt

Der skal gerne være overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør. Derfor er moral godt, men dobbeltmoral er det ikke. Dobbeltmoral er netop, når man siger ét og gør noget andet. Eller når man kræver noget af andre, som man ikke selv lever op til.
Kristendommen har som grundlag det dobbelte kærlighedsbud: Kærlighed til Gud og kærlighed til næsten.

Næstekærlighedsbuddet er noget helt centralt og grundliggende for vores måde at se på samfundet og os i den. At vi er et fællesskab, hvor vi skal nære omsorg for hinanden, og at alle er lige meget værd. Men næstekærlighedsbuddet er frem for alt noget, vi skal kræve af os selv.

Det skal være vores moral-kodeks, noget vi skal søge at leve op til og ikke dobbeltmoralsk kun kræve det af andre.

På søndag handler det om dét i kirken.

Jesus understreger, at der skal være sammenhæng i tingene og overensstemmelse mellem det man siger, og det man gør.

Som det udtrykkes: det er vigtigst af alt at søge at blive forsonet med sin modpart. Vi kender alle godt, hvor svært det føles, hvis der er problemer i forhold til familie eller venner. Hvordan uforsonlige følelser kan æde sjæle op. Hvordan parter kan stå stejlt imod hinanden, i stedet for at få problemerne talt igennem og finde den forsoning der skal til.

Ægte næstekærlighed er at søge forsoning, at søge forståelse, at søge tilgivelse og give tilgivelse.

På søndag minder Jesus os om dét, vi ved så godt, men ofte har svært ved at gøre gældende i vores liv med hinanden.