Til angreb på dræbersneglene...
KLUMMEN: Jeg ved ikke noget værre end dræbersnegle. Ja, faktisk hader jeg dem. Vildt og inderligt. Dels ødelægger de min have, dels er de bare ulækre og klamme med deres slimede spor, der i dén grad afslører deres færden.
137 snegle på én aften
Heldigvis har min kære nabo det på samme måde, så stort set hver aften indleder vi vores aften-ritual iklædt havehandsker, skovl og plasticposer med salt.
Når vi hver især har finkæmmet vores haver, mødes vi udenfor for at gå fællesstien og legepladsen igennem. Og der er altid gevinst. Forleden aften gjorde vi en ende på 137 snegles færden i vores kvarter. 137 af den store slags vel og mærke...
Naboer: "Vi har ingen"
Sjovt nok er der flere af mine genboer, der proklamerer, at de ikke har dræbersnegle i haven. Flere påstår endda, at de aldrig har set en, når de går en tur i området. Men det er løgn. Jeg mener, vi bor hæk om hæk, og jeg er overbevist om, at dræbersneglene hverken kender til matrikel- eller husnumre.
Heldigvis for mig og min påstand om at hele området har snegle, lå der forleden aften en mægtig stor rødbrun en på trappen til genboen. Den forevigede jeg med mobilen, og nu glæder jeg mig til at vise dem billedet, når de vender hjem fra ferie, og lidt skadefro sige: Hvad sagde jeg!
Hermafroditterne hersker
I løbet af årene har jeg surfet mig igennem diverse havesider på nettet for at blive klog på, hvordan man bedst kommer dræbersneglene til livs.
Indtil videre er det bedste råd blot at samle dem ind og selvfølgelig er det allerbedste at finde de steder, hvor sneglene lægger æg, og fjerne dem. Hver snegl, for de er hermafroditter, kan nemlig lægge op til 400 æg.
Tænk en dræbersnegleepidemi det kan blive til. Særligt i en have som min, der vist ikke en gang runder de 100 kvadratmeter!!
En ny lidelsesfælle
Forleden gik jeg en aftentur med familien i Stavnsholt, og på det grønne område ved Klintebakken var græsset nærmest forsvundet - så mange dræbersnegle var der, og mens mine børn med jubel råbte "Hej snegl", krøb jeg mere sammen af væmmelse.
På en af villavejene stødte vi på en dame - iklædt handsker og skovl. Hun var på sneglejagt, og jeg syntes, det var dejligt endelig at møde en af mine kammerater!
Vi fik os en lille sludder, og sammen blev vi enige om, at vi måtte opfordre alle vores naboer - og andre for den sags skyld - til at gå til angreb på dræbersneglene.
Efter den hyggelige snak, traskede jeg med familien hjem, og da jeg endelig havde sat mig tilrette i sofaen, så jeg til min gru, at en af mine slimede fjender var godt på vej op ad vinduet i havedøren. Sikke en frækhed. Den endte selvfølgelig også i plasticposen.
