Vi græder stadig

Ølstykke-pigerne Tina Madsen og Maya Poulsen lod tårene få frit løb, da idolerne fra Take That aflyste lørdagens koncert i Parken

Artiklens øverste billede
Skuffelsen er enorm hos Tina Madsen (til venstre) og Maya Poulsen, der her ses her med billetterne til lørdagens Take That-koncert. (Foto: KT)

"I behøver ikke smile så meget, for koncerten er aflyst".
"Hvad siger du - Det er løgn ikke?".
Hverken Tina Madsen eller Maya Poulsen troede på Parkens vagt, da han lørdag aften overbragte dem nyheden om Take Thats aflysning.
Siden november havde de to Ølstykke-piger haft billetter til koncerten med deres elskede boyband.
Nu var dagen endelig kommet, hvor de skulle på "date" med Robbie, Gary, Mark, Howard og Jason.
"Humøret var helt i top lørdag morgen og formiddag. Der var sommerfugle i maven. Jeg har aldrig set Take That live, så jeg var helt vild," siger Maya, inden Tina tager ordet.
"Jeg har set dem to gange før i Danmark, men jeg er kæmpe fan, så jeg glædede mig som et lille barn til et gensyn. Foran Parken kyssede vi vores billetter og drak øl," siger Tina.

Tog hjem med det samme

Sammen med 40.000 andre ellevilde fans fik de to piger en mavepuster af dimensioner, da aflysningen blev offentliggjort kort efter.
"Vores aften blev ødelagt på et splitsekund, så vi tog en taxa hjem til Ølstykke. Nogle blev siddende foran Parken, mens andre gik rundt og græd. Det gjorde vi dagen efter, og det gør vi næsten stadig," siger de to piger, som ærgrer sig over planlægningen af de to koncerter.
"Fredagen var en ekstra-koncert, som man kunne købe billet til på dagen. Jeg forstår ikke, hvorfor den blev lagt før den planlagte koncert for de største fans. Jeg føler, at de rigtige fans er blevet snydt," siger Tina Madsen, som mener, at Take That skulle have gennemført koncerten.

De to fans har i dagene op til koncerten lyttet ekstra meget til Take That, men de fik ikke muligheden for at synge fællessang med heltene.

Skulle have optrådt

"Ja, det skulle de. Det skylder man sine fans. Det havde ikke gjort noget, hvis sangene og showet var blevet mindre godt. Da jeg så dem spille i Forum i 2007, havde de heller ikke Robbie med. Det klarede de glimrende, og de fik vist, at Take That er mere end Robbie Wiliams," siger Tina, mens Maya er mere splittet i sin holdning.
"De kunne godt have gået på scenen, men Robbie er jo den største stjerne og hans afbud ville måske betyde for mange ændringer i showet," siger hun.
"Her til sidst. Køber i forklaringen om madforgiftning?"
Tina: "Nej, det gør jeg ikke. Jeg har en ven, som var vagt til fredagens koncert. Han fortalte, at Robbie ikke boede på det samme hotel som de andre. De talte heller ikke sammen, da de ankom til koncerten. Jeg tror desværre, at Robbie er blevet uvenner med de andre".
Maya: Jeg tror ikke, at Robbie har været syg, men jeg håber det. Uanset hvad, så må der gerne blive lagt låg på den sag. Vi aner ikke, om de har været uvenner, spist dårlig hummer eller været på druk. Vi kan blive ved med at gætte, men det bringer ikke koncerten tilbage. Det løb er kørt".
De to lokale Take That-fans svigter dog ikke gruppen.
"Skulle muligheden byde sig for en ny koncert, så tager vi chancen - naturligvis," siger de.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.