Jeg ville ikke dø
21-årige Jonas Hjelmager har været nede med en depression, og har nu lavet en rapsang om at være deprimeret
Angstanfald, opkast i store menneskemængder, manglende overskud, rod ud over alt i lejligheden og en trist tilværelse. Det var dagligdagen for 21-årige Jonas Hjelmager fra Hasselager i den tid han havde en depression, der startede med angstanfald for to år siden og udviklede sig til depression for et år siden.
Han havde fået nogle humørstabiliserende piller, og det viste sig, at de blev et vendepunkt i hans liv. Ikke fordi han blev mere lykkelig af dem, men fordi han endte med at få en allergisk reaktion af dem.
"Jeg havde ondt i halsen, havde knopper på hænderne og havde ondt over det hele. Jeg blev akut indlagt på Marselisborg Hospital og fik at vide, at jeg havde fået Steven Johnsons Syndrom, og at det er en dødelig sygdom," fortæller Jonas.
Sygdommen er sjælden og betyder, at man får udslæt forskellige steder på kroppen.
"Hele min mund var fyldt med betændelse, så jeg kunne ikke spise. Det er en rigtig ulækker sygdom. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville dø. Jeg ville have noget ud af livet i stedet. Opholdet på hospitalet og beskeden om, at man kan dø af sygdommen gjorde, at jeg kom ud af min depression," fortæller Jonas om indlæggelsen i marts i år.
Skrev om natten
I vinters besluttede Jonas sig for sammen med sin kammerat, Søren Handgård Jensen, at lave en rapsang om at være deprimeret. Han har valgt at kalde den Bag Facaden, da det netop handler om det liv, der føres, når man har en depression.
"Jeg var helt nede at vende. Om dagen fungerede jeg slet ikke. Jeg lå i sengen og røg smøger og så fjernsyn. Om aftenen kunne jeg lave lidt, og om natten skrev jeg sangen. For mig blev det terapi at skrive sangen. Jeg har fået mine følelser skrevet ned," fortæller Jonas, og Søren supplerer:
"Ja, den er jo nærmest en form for dagbog."
Jonas sætter sangen på, og mens han sidder og stirrer ned i gulvet, bevæger han sig i takt til musikken, og hans blik vidner om, at Bag Facaden får en masse tanker i gang hos ham.
"Jeg kan stadig godt blive nedtrykt, når jeg hører sangen, men jeg er også glad, fordi jeg har fået det bedre."
Den Glade Homie
Jonas' rapnavn er DGH, og det står for Den Glade Homie. Det var et navn, en kammerat gav ham, inden han fik en depression, fordi han altid var så glad i låget, som han udtrykker det. Den Glade Homie har han holdt fast i, og det gør han også i sine drømme.
Han har en ambition om at skulle studere på Social- og Sundhedsskolen, og at han kan få sig et job på et tidspunkt. Men ellers går han også med et andet stort ønske.
"Jeg synes, det er vigtigt, at folk taler om det. Sangen fortæller, hvordan det er at være deprimeret. Depression er jo blevet en folkesygdom, og hvis folk begynder at tale noget mere om det, så har jeg nået mit mål.
Man kan høre Jonas' sang på: www.bandbase.dk/dgh.
På Youtube kan man høre og se, hvor man kan købe sangen. Pengene går til DepressionsForeningen.