Hang til tørre i modvind mod Paris
Team Rotary Favrskov har nu klaret de tre første dage på turen til Paris. Debutant Charlotte Green var, da vi fangede hende søndag aften på hotel i Wardenburg, i højt humør. Travlt havde hun også: Hun stod for aftenens underholdning, og så var der da lige en af de andre på holdet, der skulle have en konsultation. Hun er jo læge.
Dagens tur blev forkortet med 40 km via en ekstra sejltur, men ellers var der lidt modvind: "Det regnede i formiddags, men så hang vi til tørre hele eftermiddagen på ruten," fortæller Charlotte Green.
Konditorkagen
Det sjoveste, du har set?
"At køerne går med klokker."
Hvis du skulle karakterisere turen og din egen situation med en kage, som du jo er ekspert i, så bliver det vel ikke en tørkage?
"Det må blive en konditorkage."
Hvad foretrækker du?
Charlotte røber, at hun har været i Paris tre gange. Derfor bruger vi Paris til at lave en mini-karakteristik af formanden for teknik- og miljøudvalget ved at spørge: Hvad vil du vælge blandt disse to muligheder:
Spreckelsen eller Triumfbuen? Den sidste
Montparnasse eller Montmartre? Den sidste.
Champs-Élysées eller Tuilerierne? Den første
Wienerbrød fra Det Danske Hus eller croissanter? Den sidste
Pariserhjulet eller flodtur på Seinen? Den sidste.
På vers på cykel
Og så får Charlotte Green en lille opgave til at tænke over de næste to dage: Lav et par vers om turen på "En lille nisse rejste". Første linje lyder: Den lille Green hun rejste....