Julie Søe 19 år fra Djurslands Rideskole

"Jeg siger ikke nok fra. Jeg må lære at sige nej."

Artiklens øverste billede
Julie sammen med hendes rødhårede 'kæreste' Caro. Foto: Thomas Thorninger.

Efter at have været en tur på stranden i Grenaa, hvor der ingen mennesker var, søgte Lokalavisen op i baglandet.

Her havde Rideskolen 13 elever på ridelejr. De 12 piger og den ene dreng havde et helt arsenal af hjælpere til rådighed.

Julie Søe fra Ringkøbing bor på Rideskolen og har overblikket over gruppen på trods af sin alder på bare 19 år. Men hun har også berideren i baghånden, Peter Kofoed-Holm, som hjælper til, så de små lærer at behandle hestene ordentligt.

Julie Søe bor ovenpå Rideskolen, men hun arbejder også nærmest i 'døgndrift'. Sådan er det, når ens hobby bliver ens levevej.

Hendes egen hest 'Caro' står udenfor i en fold. Den er ni år gammel og er klar til at komme videre i livet. Julie har fået det ud af den, som hun kan. Nu er den klar til en, der er knap så øvet. Selv skal Julie have en hest, der ikke gør tingene af sig selv.

Hun må også selv videre.

Har du nogle søskende?
"Har en storesøster Camilla på 22, der er frisørelev i Skjern og en tvillingebror Casper, der lige er blevet student. Så han drikker sig nok i hegnet."

Hvilke bøger læser du?
"Tror aldrig jeg har læst en bog. Jeg gik ud af 9. klasse. Jeg skulle bare ud og ride."

Hvilken film så du sidst?
"Det var 'Fast and the Furiest 5'. Det var i biografen i Herning."

Hvad er dit bedste minde?
"Det må være nogle af alle præmierne, som jeg har vundet med hestene til stævnerne. Vi var til julestævne på Vilhelmsborg. Det var ridebanespringning, og jeg vandt to førstepræmier og en andenpræmie på den samme hest."

Hvem fik du dit første kys af?
"Det var i 7. eller 8. klasse. Han hed Andreas. Det var ude i skolegården."

Hvilken farve/årstid?
"Blå/Sommer."

Hvad er din største last?
"Jeg siger ikke nok fra. Jeg må lære at sige nej."

Hvad er det dummeste du har gjort?
"Jeg smed min telefon i vaskemaskinen for nyligt."

Hvad er din livret/ynglingsdrik?
"Det er spaghetti med kødsovs/Cola"

Hvad laver du i din fritid?
"Jeg er i Rideklubben fra jeg står op ved syv-tiden til halv ti. Ellers prøver jeg at løbe en tur en gang i mellem, men det er svært, nå man har været i gang hele dagen"

Hvilket land vil du helst bo i?
"Tyrkiet. De har en dejlig strand i Alanya. Jeg har været dernede tidligere på ferie og vil gerne derned igen."

Hvilket link kan du anbefale?
"Jeg har min IPone4. Jeg kan ikke forstå, at jeg kunne leve uden en telefon, der kunne gå på nettet. For mig er det vigtigt at se vejret. Ellers er det facebook eller ridehesten.dk. Jeg tjekker tit infostart.dk eller rideforbundet.dk for starttider eller resultater."

Hvad er dine fremtidsdrømme?
"Det er helt klart at blive berider, men det er svært. Jeg havde planlagt at arbejde her på rideskolen et års tid, men nu har de ændret berideruddannelse, så der kræves en 10.klasse eller handelseksamen. Så nu skal jeg på 'Danish Horsecollege' efter ferien. Det er Videndjurs, der starter det op. Der er selvfølgelig næsten kun piger. En dreng er der vist. Det er næsten ligesom Hessel Gods. De kommer også over fra Sjælland."

Har du en kæreste?
"Nej, der kommer ikke så mange forbi rideskolen. Og jeg går mest i byen, når jeg er hjemme i Ringkøbing. Så det er sjældent."

Hvad er lykke?
"Det er, når hestene har det godt. Eller når solen skinner, så får man lyst til at leve livet."

Hvad hader/elsker du?
"Jeg hader, når tingene ikke kører som de skal. Jeg er lidt af en kontrolfreak/Jeg elsker at have musik i ørerne og bare løbe en tur i skoven"

Hvad er dit motto?
"Lev livet, så længe man kan det. Spring ud i det."

Hvor meget søvn får du?
"Til hverdag er jeg i seng mellem 22 og 24. Jeg står normalt op ved seks-, halvsyv-tiden. I weekenden, hvis vi har været i byen kan det være fra fem til middag."

Hvor mange penge bruger du hver måned?
"Jeg bruger cirka 1000 kroner på ting til hesten. Det samme bruger jeg nok også på tøj. Ellers går noget til huslejen på rideskolen"

Hvornår var du til din første fest med alkohol?
"Det var i 7.klasse. Jeg husker det tydeligt, fordi jeg væltede på cyklen og fik nogle skrammer."

Er det vigtigt at være slank?
"Ja. Det er noget med selvtillid. Jeg kigger da, hvis der kommer en kæmpe forbi."

Ryger du?
"Nej. Næh, jeg har vel prøvet at ryge en halv smøg, men jeg får hovedpine af røgen."

Hvad får du at spise?
"Vores chef tager franskbrød med om morgenen. Til frokost får jeg rugbrød med leverpostej. Om aftenen bliver jeg tit inviteret ud ellers står den mest på pasta med ketchup eller kødsovs. Vi har fællesspisning hver anden onsdag."

Hvor lang tid bruger du på at gøre dig klar hver morgen?
"15 minutter. Vand i hovedet. En børste gennem håret. Mascara på en god dag."

Hvor mange timer ser du fjernsyn hver dag?
"En halv time til frokost og et par timer om aftenen."

Hvor mange timer bruger du på facebook?
"Det kan være meget forskelligt. Jeg tjekker den en to til tre gange om dagen."

Julie foran sit 'andet' hjem.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.