"Nej, han skal ikke hedde Steen Steensen Blicher"

Hans far hedder Steen Steensen Blicher. Det gør han også selv, ligesom farfaren, oldefaren og hver af tip, tiptip, og tiptiptip oldefædrende.

Samtlige syv led af efterkommere efter digteren Steen Steensen Blicher har fulgt traditionen med, at søn nummer to eller barn nummer to blev navngivet efter den landskendte præst og forfatter.

Men nu er det slut, for selvom ottende led i kæden kom til verden 17. marts, så blev han ikke døbt Steen Steensen Blicher, da han Pinsedag blev døbt i Kolt Hasselager Kirke.

"Nej, han hedder William, men han har dog fået efternavnet Blicher," forklarer hans far med et lettere smørret grin.


"Min Oldefar og farfar gik rigtig meget op i at følge traditionen, men det var også en anden tid dengang. I dag er vi individualister, og ser ikke på samme måde en værdi i at følge en familietradition. Manden har været død i mere end 150 år."

Holdt bagdøren på klem

Steen, der til dagligt er et kendt ansigt i Risskov som biløkonom hos SMC Biler, spurgte da heller ikke familien om lov, inden han og Williams mor Christina traf beslutningen.


"Vi lod dog en mulighed stå åben, for Christina havde termin på min farfars fødselsdag, og hvis hun fødte den dag, så ville vi følge traditionen."


Men den lille gut havde ikke noget hastværk, og derfor blev han en William og ikke en Steen.

"Personligt har jeg haft masser af problemer med mit navn. Folk tror altid først, at jeg laver grin med dem, når jeg siger mit navn", fortæller Steen.


Især husker han en episode, hvor han som skoledreng ville ringe efter en ambulance til en mand, der lå blødende på vejen.

"På alarmcentralen bad de om mit navn, men da jeg svarede, fik jeg at vide, at den var god med mig, og om jeg var klar over, at det var strafbart at lave telefonfis med alarmcentralen."

 
Episoden endte med, at Steen måtte få en anden til at ringe.

"Der har været mange lignende situationer, og det er sådan noget, der får mig til at tænke: Rend mig i traditionerne!" griner han.

Traditioner ok

Måske vil William engang selv genoptage traditionen, og det har han sin fars velsignelse til.


"Det må han naturligvis helt selv bestemme. Selv går jeg ikke ret meget op i traditioner, men hvis det kommer til at betyde noget for ham, så er det helt ok med mig.