Vild med mad
Succes med madskole i sommerferien
Smil og grin i skolekøkkenet på Virring Skole.
Her har 25 børn i alderen 8 til 12 år sat hinanden stævne for at lave god mad.
KLIK HER og se over 100 billeder fra madskolen på facebook
"Det er første gang, at vi laver arrangementet her i Virring. Der har været så mange tilmeldinger, at jeg har måttet skuffe en masse børn, fordi der simpelthen ikke var plads på holdet," siger Karin Kobberø, der sammen med "4H" og "Landbrug og fødevarer" arrangerer Madskolen på Virring Skole.
"Der har manglet et alternativ til de mange boldskoler, der ellers er i sommerferien. At lave mad er ikke så konkurrenceminded," fortæller hun, mens en masse piger samles omkring hende.
Fem dage med mad
Og det er mest pigerne, der er tilmeldt madskolen.
"Ved du godt, at kylling med kanelsukker på smager fantastisk?," kigger Karoline Hedemann Henriksen spørgende.
Børnene er fra 8 til 12 år og kommer både fra Virring og Skanderborg.
I fem dage lærer børnene om sund kost og motion samtidig med at de får nogle basale køkkenvaner som foreksempel at kød og grøntsager skal adskilles under tilberedningen. Eller at man skal vaske sine fingre før og mens man laver mad.
KLIK HER og se over 100 billeder fra madskolen på facebook
"Vi har også lært en masse om økologi og så har jeg fået en masse nye venner," supplerer Tilde Brandt Sørensen med et smil.
Om madskolen kommer igen næste år er endnu uvist.
Se flere billeder fra madskolen på Lokalavisen Skanderborgs facebookside.