Nu kommer familien Poulsen alligevel på ferie

Da 3-årige Jesper fra Nærum sidste år fik en blodprop, røg sommerens ferieplaner i vasken. Nu har hans familie vundet en uges ferie i Danhostel og Politikens Lokalavisers store sommerkonkurrence

Artiklens øverste billede
Direktøren for Danhostel, Ina Thorndal, overrakte præmien på 15.000 kroner til familien Poulsen på Danhostels vandrehjem i Rådvad.

Familien Poulsen fra Nærum havde egentlig skudt en hvid pil efter at holde sommerferie i år. For efter at den mindste søn, Jesper på tre år, sidste efterår fik en blodprop i hjernen, var der hverken penge eller overskud til at planlægge sommerferie.

Derfor var glæden enorm, da familien fra Nærum forleden blev kåret som vindere af den store sommerkonkurrence 'Eventyr i Danmark', hvor Danhostel i samarbejde med Politikens Lokalaviser udloddede seks overnatninger på vandrehjem i Nordjylland og hele 10.000 kroner i lommepenge.

"Denne her præmie betyder alt. Jeg blev så lykkelig, da jeg fandt ud af, at vi havde vundet," siger Mette Poulsen, da hun og familien onsdag fik overrakt præmien.

Lam i højre side

At lille Jesper for blot et halvt år siden var lam efter en blodprop, er ikke til at forstå, når man ser ham løbe rundt og lege med sine ældre søskende, Maria på seks år og Daniel på tolv år.

Men sådan var den barske virkelighed, fortæller børnenes far, Jakob Poulsen.
"Jesper begyndte at humpe på den ene fod en lørdag morgen i november. Vi tog ham til vagtlægen, der mente, at det var en infektion i hoften, men søndag var han blevet lam i hele højre side," fortæller Jespers far.

Den lille dreng blev først sendt til Gentofte Hospital, og da en scanning afslørede en blodprop i Jespers hjerne, blev han sendt med ambulance til Rigshospitalet og fik den rette medicin.

Lille Jesper, der her leger med sin storebror Daniel, har det meget bedre efter sin blodprop, der gjorde ham midlertidigt lam i højre side af kroppen. Blodproppen har dog betydet, at han nu er blevet venstrehåndet i stedet for højrehåndet. Her

Borelia-infektion

Først efter en uge på intensiv fik tre-årige Jesper lov at komme hjem efter det, der formentlig har været en infektion fra en skovflåt.

"Lægerne mener, at Jespers immunforsvar blev overaktiveret af en borrelia-infektion. Der gik betændelse i de store blodkar op til hjernen, og det udløste blodproppen," fortæller Jakob Poulsen.

Med Jespers sygdom røg familiens økonomi samtidig i bund. For blodproppen gjorde lille dreng midlertidigt lam i højre side af kroppen, og det har krævet og kræver stadig genoptræning.

"Jeg blev nødt til at gå på halv tid på mit arbejde for at tage med Jesper til genoptræning, og det betød også halv løn udbetalt," siger Jakob Poulsen.

Jakob og Mette Poulsen med børnene Daniel på 12, Maria på 6 og Jesper på 3.

Kun to dages ferie

Med tre børn, en mor, der studerer og en far som hovedforsøger på halv tid var der ikke råd til, at familien kunne komme på meget sommerferie i år.

"Vi har vundet nogle billetter til Djurs Sommerland, så alt, hvad vi havde planlagt af sommerferie, var to dage til Grenå," fortæller Mette Poulsen, der i foråret deltog i Danhostels konkurrence.

Her svarede hun på et quiz-spørgsmål og beskrev desuden, hvorfor netop hendes familie skulle vinde præmien på en uges ferie på vandrehjem i Sæby, Hirtshals og Skagen med alt betalt.

Især den ældste søn, Daniel på 12 år, glæder sig til ferien - og til at komme tilbage i skolen og fortælle om den.

"Jeg skulle jo slet ikke på noget ferie, men nu kan jeg fortælle min klasse, at vi har vundet, og at jeg også har været på ferie," siger han.

Familien Poulsen blogger om deres oplevelser på 'Eventyr i Danmark'. Følg med på lokalavisen.dk fra den 17. til 23. juli.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.