VSB Industri bryder gennem eksport-muren

Millionordre til Mississippi Power viser, at dansk produktion kan være konkurrencedygtig

Artiklens øverste billede
VSB Industri- og Stålmontage har kapacitet til at producere meget store komponenter. Her er det en WSA Condensor.

VSB Industri- og Stålmontage i Assentoft og Randers skal levere en stor komponent til et røgrensningsanlæg til Mississippi Power i USA. Det store energiselskab har valgt at lægge millionordren hos den danske producent efter at have modtaget en liste over godkendte underleverandører fra en stor industrivirksomhed.

"Det er meget positivt, at en stor dansk industrikoncern på den måde indirekte er med til at anbefale en dansk underleverandør. Men når vi også hiver ordren i land, er det samtidig et bevis på, at dansk produktion er konkurrencedygtig på verdensplan. Vi har fra første kontakt haft en forbilledlig kommunikation med stor respekt for hinanden, og det hele er foregået over telefon og email", fortæller direktør og hovedaktionær i VSB Industri, Flemming Werk.

Del af ny grøn teknologi

VSB Industri skal levere alt fra beregninger og design til en færdig, overfladebehandlet komponent. Den bliver mere end ti meter lang og får en diameter på tæt ved fire meter. Anlægget skal kunne modstå både jordskælv og tornadoer og bliver en del af et nyt kraftværk i Kemper County.

Værket udnytter, ved hjælp af ny teknologi, naturgassen i brunkul, som findes i overflod lige under jordoverfladen i Mississippi. Dermed kan Mississippi Power producere en renere og billigere energi, end man kan i almindelige kulfyrede kraftværker.

Det er første gang, VSB Industri leverer direkte til en amerikansk virksomhed. I forvejen leverer VSB via danske kunder til slutbrugere i hele verden. Det er inden for vindmølleindustrien, procesindustrien, entreprenørområdet og off shore. Blandt andet har Siemens Wind Power i foråret placeret en tre-cifret millionordre hos VSB.

VSB vil eksportere mere

Større industrielle danske virksomheder har ofte VSB Industri med som underleverandør til procesteknologiske anlæg ? blandt andet i Brasilien og Kina, men også til slutkunder som ConocoPhillips, der er USA?s største energiselskab og et af de største på verdensplan. Flemming Werk regner med, at opgaven for Mississippi Power blot er begyndelsen.

"Jeg tror på, at vi fremadrettet vil få flere ordrer fra udlandet, efterhånden som vores netværk udvides, og vi bliver anerkendt for vores kvalitet og leveringssikkerhed."

VSB Industri er ved at installere en af landets største svejserobotter, der yderligere vil effektivisere arbejdet, og der mandes til stadighed op. I dag er der over 200 medarbejdere i virksomheden, hvoraf cirka 80 er blevet ansat de sidste fire måneder.

Da Flemming Werk overtog VSB i 2005 var der under 40 medarbejdere. Virksomheden har samtidig formået at skabe overskud hvert år i hele den investeringstunge periode.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.