Livreddere har travlt
Sommeren endnu ikke har budt på stabilt badevejr. Alligevel har livredderne haft travlt på grund af skybrud og oversvømmelser
Selv om sommeren har været præget af regn og oversvømmelser, har det ikke givet livredderne ved Bellevue Strand og Charlottenlund Strandpark mindre at lave.
Livredderne fra TrygFonden Kystlivredning har haft særdeles travlt med de forebyggende aktioner, som denne sommer indtil videre har været præget af advarsler til badegæsterne om ikke at gå i vandet på grund af mulig sundhedsrisiko som følge af skybruddet.
I løbet af uge 27 havde livredderne ved Charlottenlund Strandpark 186 forebyggende aktioner, mens der ved Bellevue var 102 forebyggende aktioner.
Der har ikke været brug for livreddende aktioner ved de to strande, dog har livredderne udført førstehjælp 14 gange ved Charlottenlund og 13 gange Bellevue.
TrygFondens livreddertårne er bemandet alle ugens dage i perioden fra den 27. juni til den 20. august fra kl. 11-19.