Karen Jespersen dømt for injurier
Østre Landsret stadfæstede dommen fra Københavns byret tidligere på året
Der blev ikke ændret på den kendelse som Københavns Byret afsagde 26. oktober sidste år.
Østre Landsret har dømt folketingsmedlem Karen Jespersen (V) for injurier mod Zubair Butt Hussain, tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd, for at beskylde ham for at støtte stening.
Karen Jespersen, der er opstillet for Venstre i Favrskov har fået betalt sine sagsomkostninger på godt 300.000 kroner af statskassen som tidligere minister.
I 2008 kritiserede den daværende velfærdsminister Københavns Kommune for at samarbejde med Muslimernes Fællesråd om at udarbejde materiale til undervisning om ekstremisme.
Her beskyldte hun blandt andet Zubair Butt Hussain for at støtte stening af kvinder.
Det fik ham til at sagsøge Karen Jespersen for injurier og det er den dom som Øste Landsret så stadfæstede fredag.