Fik frarøvet sin taske og sneg sig efter knivrøver
En 46-årig mand blev i går omkring klokken 16.10 i Rådhusparken truet med en kniv til at udlevere sin taske.
Den 46-årige gjorde hvad der blev sagt, men ville ikke lade knivrøveren slippe så let. Derfor valgte manden at følge efter gerningsmanden, samtidig med at han kontaktede politiet.
Derved kunne politipatruljen gå manden i møde omkring Musikhuset, hvor den 46-årige kunne udpege og identificere knivrøveren, en 42-årig mand, der blev anholdt på stedet.