Jeg kan bare ikke få det ud af systemet

Jeg kender godt Tor. Han er en små-brovtende ældre herre, brysk og måske ikke altid lige diplomatisk. Til gengæld er han et menneske, der tager affære, når noget er uretfærdigt eller andre ikke bliver behandlet ordentligt. Og så er han en ildsjæl, der var med til at stable genbrugsbutikken på Lokalcenter Abildgården på benene og tjene pænt mange penge ind til glæde for områdets ældre.

Da han denne formiddag ringer til mig, er det imidlertid en meget afdæmpet Tor, der spørger, om jeg godt vidste, at genbrugsen nu er blevet lukket.

Det her er en historie om, hvordan det, der måske er en bagatel i den enes verden, kan være tæppet, der bliver rykket væk under en anden. Det er historien om, hvordan Tor oplevede at blive fyret som frivillig.

Vanskelig og kontroversiel

Kort opridset er forhistorien, at Tor i efteråret 2009 er med til at stable Genbrugsen på Lokalcenter Abildgården på benene. Genbrugsen bliver hurtigt centrum i Tors liv. Han tilbringer næsten alle hverdage med at arbejde for Genbrugsen på den ene eller anden måde, enten ved at hente inventar og andre genbrugssager, rydde op eller hjælpe til i butikken.


Genbrugsen er en lille succes, der indtil den pludselig bliver lukket i oktober 2010 tjente et overskud ind på 50.000 kroner, der hver og en gik til at forsøde tilværelsen for de ældre i området.

Lukningen kommer som et chok for Tor. Men det, der især har mærket ham siden, er det spil i kulissen, som han føler, han er blevet offer for.

"Jeg fik at vide af områdechef Anker Thuesen, at lokalet skulle bruges til noget andet, og at jeg var for vanskelig at samarbejde med. At samarbejdet med mig var kontroversielt, konfliktfyldt og opslidende. Men jeg kan ikke forstår den forklaring. Det kom som lyn fra en klar himmel," forklarer Tor stille.

Højrøstet og fræk i kæften

"Jeg ved godt, jeg kan blive for ivrig. At jeg er højrystet og kan være fræk i kæften. Og jeg bliver let hidsig, hvis jeg tvinges op i en krog. Men jeg kan godt tåle at få at vide, hvis jeg er for meget. Der er bare ikke nogen, der har sagt det til mig." Tor kigger ned i bordet og tager en dyb indånding.


"Sådan som jeg oplever det, så er der nogle damer i brugerrådet, der har set sig sure på mig. Du kan sgu godt kalde det mobning, for det er sådan, jeg har det med det. Jeg føler, at områdechefen er gået med en halv vind. Har hørt brudstykker og fældet mig på det. Han har lyttet til nogle ældre damer, der af en eller anden grund har et horn i siden på mig. Måske fordi jeg ikke bare ville rette ind efter deres ønsker i forhold til genbrugsen."

Offentlig ydmygelse

Tor blev orienteret af områdechefen om lukningen af Genbrugsen og årsagen dertil, mens der var andre af de frivillige i Genbrugsen til stede.


"Hvis han nu i stedet havde taget mig alene ind på sit kontor og sagt "ved du hvad Tor, her har vi visse regler, som vi følger", og havde forklaret mig, hvad det er konkret, jeg har gjort forkert, så havde det været ok. Men jeg har ikke været i carambolage med nogen. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad det er, der er sket."


Tor lægger ikke skjul på, at han er et produkt af sin opvækst og at den ikke har været for tøsedrenge.

"Jeg har lært på den hårde måde, at tage vare på mig selv. Jeg har alt for ofte oplevet "systemet" svigte - derfor har jeg nok en meget skeptisk holdning til autoriteter. Jeg blander mig, når jeg synes, nogen bliver uretfærdigt behandlet."


Men denne gang er det Tor selv, der føler sig uretfærdig behandlet.

Frosset ud

"Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år, og jeg har aldrig nogensiden oplevet at blive fyret - og så bliver jeg kasseret som frivillig. Det har haft en helvedes stor pris for mig."


Siden lukningen af Genbrugsen har Tor fået stillet diagnosen panikangst. Han kan ikke længere håndtere at være sammen med mange mennesker og sover elendigt om natten. Samtidig er lykkepiller blevet fast inventar på badeværelseshylden.

"Jeg er så skuffet og såret over det her. Jeg synes, det er mobning helt uden sidestykke. Jeg er frosset ud. Jeg føler, jeg har været udsat for en voldsom manipulation. Der er et kæmpestort hvorfor, der bliver ved med at runge i mit hoved. Kan nogen virkelig se sig så gale på én, at de synes, det er ok, jeg skal igennem det her. Jeg gik ind i arbejdet i Genbrugsen med liv og sjæl. Jeg kommer til at spekulere resten af mit liv over, hvad jeg gjorde forkert."