En gulerod er ikke bare en gulerod

24 børn har i denne uge indtaget køkkenet på Gammelgaardsskolen, hvor der har været madskole

Artiklens øverste billede
Dorte Ruge fra Økologisk Landsforening havde medbragt et bundt nyopgravede gulerødder fra sin have.

Dorte Ruge fra Økologisk Landsforening testede børns viden om madvarer, og hvad de er lavet af, da hun i onsdags besøgte Madskolen på Gammelgaardsskolen i Åbyhøj.

Bag madskolen stod Landbrug & Fødevarer og ungdomsorganisationen 4H, der arrangerer 85 madskoler rundt om i landet denne sommer.

I alt 24 børn i alderen otte til 12 år havde meldt sig til skolen, og de skulle blandt andet teste, om der var forskel på smagen af nyopgravede gulerødder fra Dorte Ruges have og gulerødder fra Italien købt i supermarkedet.

To af de tilmeldte var søskendeparret Lisa Mathilde og Karina Dalgas på otte og syv år fra Åbyhøj.

"Vi er her, fordi vi godt kan lide at lave mad. Vi hjælper meget til i køkkenet derhjemme, specielt om lørdagen, og vi synes, det er spændende at smage på nye ting", fortalte de.

Inspiration til nye retter

Også Lukas Esteban Treldal fra Herskind og Louie Valdemar Gravesen fra Højbjerg, begge 12 år, kan lide at være i køkkenet.

"Jeg laver mad næsten hver dag. Det er både spaghetti med kødsovs, lasagne, frikadeller og pandekager med grøntsagsfyld, og jeg overvejer, om jeg en dag skal være kok", fortalte Lukas.

"Jeg synes, det er sjovt selv at få lov at styre, hvad jeg gerne vil have at spise, og at få lov at lave maden, så man selv synes, den smager godt", forklarede Louie.

Han syntes, madskolen havde været rigtig god at deltage i.

"Jeg har mødt nye venner og fået lært at lave nye retter, som jeg kan prøve af derhjemme", berettede han.

Lukas Esteban Treldal fra Herskind (forrest) og Louie Valdemar Gravesen fra Højbjerg i gang i køkkenet.

På bondegårdsbesøg

For madskolen på Gammelgaardsskolen stod de to lærerstuderende Anne Thomsen og Majbritt Nielsen, Christina Knudsen, der læser ernæring og sundhed hos VIA, og Michael Korsholm, der er uddannet slagter og HF-studerende.

Udover besøget fra Økologisk Landsforening havde madskolen tirsdag været på bondegårdsbesøg hos Jørn Mikkelsen i Hinnerup, der har jerseykøer.

Onsdag kiggede karateudøvere fra Ashihara Karate Århus forbi. Torsdag kunne børnenes forældre smage på de unge kokkes udfoldelser i køkkenet, og i dag fredag er der stjerneløb med sanserne i fokus.

Se mere på www.madskoler.dk.

Søskendeparret Lisa Mathilde og Karina Dalgas (til venstre) fra Åbyhøj hjælper tit til i køkkenet derhjemme.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.