Forældre-oprør mod skoledistrikter

456 borgere i Værløse har indtil nu skrevet under på protest mod distrikts-ændring

Artiklens øverste billede
Lille Værløse Skole er sammen med Søndersøskolen midtpunkt i en ophedet debat om skoledistrikter i Værløse.

Udsigten til nye skoledistrikter har for alvor sat sindene i kog blandt forældre i Værløse.
Der har været holdt beboermøde i to af de berørte kvarterer, kaldet "Blomsterkvarteret" og "Søndersø Vest" om sagen, hvor i alt cirka 40 forældre deltog, og en underskriftsindsamling er sat i værk. Indtil nu har 456 borgere, primært fra de to kvarterer, skrevet under på en modstand mod de kommunale overvejelser.
De går på en ændring fra skoleåret 2012-13, der flytter områder med socialt boligbyggeri fra Lille Værløse Skole til Syvstjerneskolen og Søndersøskolen, samtidig med at der tilføres villaområder til Lille Værløse Skole fra Søndersøskolen.
Ændringen begrundes med demografiske hensyn, at det med andre ord skal handle mere om elevsammensætningen end om geografiske hensyn.
Ændringerne berører især de to kvarterer, og betyder at børn herfra flyttes fra Søndersøskolen til Lille Værløse Skole. For initiativtagerne til underskriftsindsamlingen er det vigtigt at understrege, at modstanden langt fra kun handler om en længere skolevej for børnene.

Flere argumenter

Overfor børne- og skoleudvalget har forældrene fremlagt en lang række argumenter for hvorfor man finder udspillet uacceptabelt. Her fremhæves blandt andet:
- Sociale relationer, når børn fra samme børnehaver splittes ad, når de skal i skole.
- Det sociale liv i kvartererne, når børnene går på forskellige skoler.
- Den længere skolevej.
- Effekten af ændringen er højst usikker i kraft af søskendegarantien, der betyder at syv børn med skolestart i 2012 og 3-5 børn med skolestart i 2013 flyttes til Lille Værløse Skole. Disse børn pålægges ifølge forældrene en stor social omkostning med flytning til nye omgivelser sammenholdt med det man anser som en meget tvivlsom effekt af modellen.
- Demografisk balance kan sikres uden at nogen får længere til skole, hvis man i stedet i højere grad får forældrene til at sende deres børn i den lokale distriktsskole i stedet for at vælge skoler længere væk, som tilfældet i dag er for Lille Værløse skoledistrikt.

Redningsaktion?

"Vi kunne godt få den tanke, at ændringen udelukkende handler om en redningsaktion for Lille Værløse Skole", siger Asta Andreasen, en af forældrene.
Hun henviser til kommunens tal om at 38 procent søger væk fra Lille Værløse Skole, sammenholdt med at kommunen har investeret et større millionbeløb i skolen. Lille Værløse Skoledistrikt er byens største, og det er ikke villaområder og husstande i det tilhørende distrikt, skolen mangler.
Både hun og de øvrige initiativtagere understreger, at man gerne vil gå ind i en dialog om hvordan udfordringerne for Lille Værløse Skole skal løses. Forældrene har også indbudt medlemmerne af børne- og skoleudvalget til en dialog om sagen, men udvalgsmedlemmerne har ikke besvaret initiativgruppens indbydelse til møde eller et egentligt foretræde for udvalget.
Initiativgruppen og andre protesterende forældre vil sammen med deres børn aflevere underskrifterne til borgmester Ole Bondo Christensen (A) den 9. august på rådhuset i Værløse.
Blandt Værløse-forældre inden- og udenfor de to kvarterer er der blandede holdninger. Nogle har det fint med ændringerne, andre er lige så stærkt imod, er det fremgået af en længere udveksling af debatindlæg her på furesøavis.dk (se relaterede links).

Redaktionen håber at kunne indhente en kommentar fra Jane Isdal (SF), formand for børne- og skoleudvalget.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.