Frække Frederik fører touren

Plejeboliger Kongsgården har afholdt cykelløb i bedste Tour de France-stil

Artiklens øverste billede
Frederik Iversens humør var højt under hele etapen. Måske fordi han kunne se, at han indhentede rivalen Frede Agerup mere og mere. Foto: Ellen Kühl

Bare fordi man er blevet ældre, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan give den som cykelrytter.

Og hvem siger, at Tour de France kun er for de supertrænede og dygtige cykelryttere?
Det siger, Plejeboliger Kongsgården, at det ikke kun er. Stueetagen på Kongsgården har nemlig afholdt Tour de Kongsgården og har ovenikøbet gjort det i ægte Tour de France-stil.

Præcis som i det rigtige Tour de France er der på Kongsgården også kamp om den gule førertrøje. På en tavle vidner antallet af tilbagelagte kilometer om, at 78-årige Frede Agerup er i spidsen, skarp forfulgt af 83-årige Frederik Iversen.

Suser rundt på gangen

To motionscykler er stillet op foran et fjernsyn i stueetagen, og en trehjulet cykel står klar at drøne rundt på gangene på Kongsgården.

Frederik er en af de første mænd i sadlen, og Frede er klar til at give den gas rundt på gangene.

De ansatte har lavet en regel om, at cykler beboerne på motionscyklerne i et kvarter, svarer det til to kilometer, og for hver omgang Frede tager rundt i huset, har han kørt 200 meter.

Grinene blandt de ældre og ansatte er høje, drillerierne i højsæde og energien på plads. Så selv om de trasker af sted i pedalerne, er der stadig plads til sjov.

Da Frede har kørt to kilometer på cyklen sammen med sygehjælper Annette Dalstrup, overtager 95-årige Anna Schjødt Rasmussen Fredes plads og suser videre på den trehjulede cykel.

"Der kommer par nummer syv," råber Frederik, mens han vifter med armen og griner til Anna.

Social- og sundhedshjælper, Linda Meier og social- og sundhedsassistent Morten Jul Kristensen fik idéen til at arrangere touren.

"Det startede faktisk med, at vi jokede om det over frokosten, men vi fandt hurtigt ud af, at vi godt kunne gennemføre det i praksis, og så er det samtidig en god måde, de ældre får sig rørt på," fortæller Linda.

Af sted det går. Anna Schjødt Rasmussen får hjælp af sygehjælper Annette Dalstrup til at drøne rundt på gangene. Det blev til 11 omgange af 200 meter for den 95-årige dame. Foto: Ellen Kühl

Uhmm kyssepiger

Da der har været aktivitet på cyklerne i lidt mere end 30 minutter, er det tid til, at dagens vinder skal i den gule førertrøje. Undervejs blev det kun til et enkelt "styrt" - nemlig da Frede ramte en "tilskuer i kørestol" med cyklen, da han drønede rundt på gangen.

Han må denne formiddag sande, at han er blevet overhalet af Frederik, der nu kommer i gult for første gang. Men ingen trøje-ceremoni uden kyssepiger, så Annette Dalstrup løber efter pigerne, der skal dele blomster og kys ud til Frederik.

Han blotter sine tandrække og med glæde i øjnene, stråler han mere, end den danske sol har gjort denne sommer.

"Når jeg kommer hjem, så bliver de misundelige alle sammen," storgriner Frederik og giver kyssepigerne et sidste kram.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.