Oliver Tving Larsens far vil sagsøge ski-anlæg efter dødsulykke
Faren til 18-årige Oliver Tving Larsen, der i sidste uge døde i en skiulykke i Kvitfjell i Norge, vil nu have draget anlæggets ejere til ansvar
Faren til den 18-årige Oliver Tving Larsen fra Gribskov, der i sidste uge omkom i en ski-ulykke i Kvitfjell i Norge, sagsøger nu ski-anlægget. Og han bør absolut få undersøgt, om skisports-anlægget har overholdt sikkerhedsreglerne. Det mener flere juridiske eksperter, som
P4 København
har talt med.
For der findes et særligt arrangør-ansvar, som pålægger fx skisports-steder at være særligt omhyggelige med at sikre gæsternes sikkerhed. Det betyder, at hvis der ikke er skiltet ordentligt på en løjpes farlige steder eller ikke har afspærret et risikabelt område, så kan ejerne retsforfølges.
Professor i erstatningsret Mads Bryde Andersen siger:
"Uforsvarlig indretning af løjpen gør skisportsstedet erstatningsansvarlig. Og erstatninger der kommer ud af det, er typisk begravelses-omkostninger."
Lige nu bliver det undersøgt, om wiren, der forårsagede ulykken er på selve løjpen eller udenfor, for det kan altså være afgørende for, hvem der har ansvaret, siger Mads Bryde Andersen til
P4 København
.
Her til formiddag var der en mindehøjtidlighed på Gribskov Gymnasium, hvor den dræbte Oliver Tving Larsen gik.