Kunstnersamarbejde i møllen
I perioden 26. februar - 28. marts 2010 vil Baunhøj Mølle være prydet med samarbejdskunst. Her vil de to kunstnere Tina Sonnichsen og Lone Borgen udstille den kunst, som de gennem et tæt samarbejde har inspireret hinanden til at lave. Tina Sonnichsen fra Ebeltoft blev introduceret til faget 'art' allerede som 15-årig, og hendes værker omfatter nu modelstudier, by- og landskabsmalerier, det helt nære Ebeltoft Vig og blomsteropstillinger.
Lone Borgen skaber unika keramik. Hun ønsker, at hver enkelt genstand kan skabe oplevelser og fortælle historier for betragteren. Om samarbejdet med Tina Sonnichsen siger hun.
”Mit hjertebarn, her i min modne alder, er det samarbejde jeg har med andre kolleger. Mest relevant Tina Sonnichsen, da jeg bruger brudstykker af hendes hendes billeder på mine krukker, og hun maler mine krukker ind i hendes billeder.”
Fernisering foregår fredag 26. februar fra klokken 17.00 til 19.00.