Skolebørn lærer om trafikkens blinde vinkler
En stor lastbil kom fredag på besøg på Feldballe Skole, da eleverne sluttede en temauge omkring projektet "Pas på dig selv".
Med lastbilen var også dens chauffør og landbetjent Chris Gade, som fortalte elever og lærere om, hvordan en moderne lastbil er indrettet.
"Allervigtigst snakkede vi om de blive vinkler og rigtige placeringer i trafikken, og alle de farlige situationer som kan opstå, når man er tæt på store køretøjer," fortæller skoleinspektør Mogens Michelsen, Feldballe Skole.
Elever lærte om førstehjælp
Ugen startede mandag med førstehjælp, hvor samtlige elever var igennem et mini-førstehjælpskursus under kyndig vejledning af instruktør Leo Hjort.
Tirsdag og onsdag arbejdede en del af eleverne arbejdet med mobning, uhensigtsmæssig sprog og trivsel, mens andre har arbejdet med faglige emner.
Torsdag var der arrangeret store-legedag for alle skolens elever i hallen inden den store lastbil kom på besøg fredag.