Tyv hyggede sig i to måneder i forladt hus
Efter at have været bortrejst i to måneder kom ejeren af en villa på Bønnerupvej i Bønnerup på Djursland i går hjem og opdagede, at en uindbudt gæst havde flyttet ind og hygget sig i huset.
Vedkommende havde drukket cirka fyrre flasker spiritus, lavet mad og røget cigarer. Varmen havde den indflyttede gæst heller ikke sparet på, Ejeren af huset kunne konstatere, at der havde været et stort strømforbrug til elradiatorerne.
Desuden manglede blandt andet en kædesav og en hjelm med høreværn.
Politiet har mistanke til en person, der i samme periode har lavet noget tilsvarende i området.