Boligælgere skifter mægler og sænker prisen
Når boligsælgere skifter mægler, får prisen et hak nedad
Syv procent af boligsælgerne i Nordsjælland har mistet tålmodigheden med deres ejendomsmægler og er skiftet til en konkurrerende mægler. Samtidig vælger 80 procent af sætte prisen ned i forbindelse med skiftet. Det viser en ny undersøgelse fra Boliga.dk.
Sidste år på samme tid var tallet tættere på 10 procent, og dermed er sælgerne altså knapt så ivrige efter at få nyt blod ind i salgsprocessen.
Kigger man efter de mest utålmodige sælgere, skal man tage et smut til Virum. Her har 15 ud af 124 boliger været igennem et mæglerskift, hvilket svarer til 12,1 procent af de udbudte boliger.
Lidt længere nordpå finder man listens toer, Rungsted Kyst, hvor 11,5 procent af boligerne har været gennem et mæglerskifte, mens Helsinge indtager listens tredjeplads med 11 procent.
Mest trofaste i Vejby
Til gengæld er loyaliteten over for mægleren til at tage at føle på i Vejby, Lyngby og Hillerød. Trekløveret indeholder Nordsjællands mest trofaste boligsælgere, idet blot 3,5 procent i Vejby, 3,8 procent i Lyngby og 4,3 procent i Hillerød har følt sig nødsaget til at forsøge et mæglerskifte.
Landets mest trofaste boligsælgere skal man til Herning i Midtjylland for at finde. Her er der 497 boliger på markedet pt., men blot otte af dem har været i porteføljen hos to mæglere. Det svarer til 1,6 procent.
Boliga har kun medtaget postnumre med flere end 30 boliger til salg og flere end 5 mæglerskifter.
Hele listen:
Postnr, antal mæglerskift/procent af antal boliger til salg
VIRUM 15/12,10%
RUNGSTED KYST 6/11,54%
HELSINGE 16/10,96%
HUNDESTED 13/10,92%
SLANGERUP 13/10,83%
HORNBÆK 22/10,68%
ØLSTYKKE 11/10,28%
SKÆVINGE 7/9,59%
VÆRLØSE 13/9,35%
FREDERIKSSUND 16/9,04%
KLAMPENBORG 7/8,97%
CHARLOTTENLUND 19/8,68%
FREDERIKSVÆRK 16/8,60%
ØLSTED 6/8,22%
FARUM 12/8,05%
GENTOFTE 14/8,00%
ÅLSGÅRDE 5/7,94%
BIRKERØD 10/7,58%
ALLERØD 6/6,82%
HOLTE 10/6,71%
SØBORG 16/6,48%
STENLØSE 6/6,38%
GILLELEJE 14/6,28%
JÆGERSPRIS 18/6,08%
HELLERUP 12/5,43%
HØRSHOLM 10/5,26%
GRÆSTED 7/4,93%
FREDENSBORG 6/4,76%
HELSINGØR 9/4,69%
HILLERØD 9/4,33%
LYNGBY 11/3,83%
VEJBY 5/3,52%