Krigen der er værd at leve og dø for

"Danmarks indsats i Afghanistan har siden krigens begyndelse, og beslutningen om at sende danske soldater af sted, berørt os alle. Det være sig politisk, hvor krigens legitimitet diskuteres, personligt gennem venner, bekendte og familie og gennem medierne som formidlere af krigens realiteter.
Den kommende weekend vender endnu et hold soldater hjem fra at have deltaget i den krig, vi andre kun har oplevet gennem TV og aviser.
Danmark er i krig, og det kan man dø af. Så barsk er den virkelighed, som danske soldater lever med og dør i i Afghanistan. Meningerne om indsatsen er mange, og det skal der være plads til. Men skal modargumentet for at være i Afghanistan være en kiste på vej hjem til en sønderknust familie? For soldaterne selv er langt mere afklarede med virkelighedens realiteter end mange går og tror – og alle skal de nedskrive deres "sidste vilje".
Derfor skal diskussionen efter min mening snarere handle om, hvorfor vi er der - ikke om eksporten af vestligt demokrati er danske soldaters liv værd eller ej.
Og fakta om, hvorfor vi er i Afghanistan taler deres tydelige sprog: tre gange så mange afghanere har nu strøm, 82 % har adgang til sundhedsvæsenet mod 9 % i 2002, det afghanske bruttonationalprodukt er steget med over 70 %, 75 % har adgang til en telefon, 7 millioner børn er kommet i skole mod kun 700.000 under Taleban. Ud af de 7 millioner er hele 2 millioner piger, hvilket er særligt bemærkelsesværdigt, da uddannelse indtil 2008 var forbeholdt drenge.
Derudover er opiumdyrkningen faldet med 30 % alene i 2009, børnedødeligheden falder fortsat, flere og flere flygtninge vender hjem, økonomien vokser, infrastrukturen udbygges, og hele to tredjedele af landet er så relativt sikkert, at genopbygning nu kan gennemføres og de afghanske sikkerhedsstyrker kan opretholde kontrol over området.
Hvert liv er unikt og det er ingen nem beslutning at sende unge i krig. Men enten er en sag værd at dø for, eller også er den ikke. Og det har de unge mænd og kvinder gjort op med sig selv. Værdien af indsatsen afspejles i fakta: det gør en forskel!
Så lad os sende dem alle; venner, koner, kærester, samlevere, børn, bedsteforældre, bekendte og de tapre soldater, et stort TAK!"