Sjælsø forventer endnu større 2009-underskud
Sjælsø nedjusterer resultatforventningerne for 2009. Efter yderligere nedskrivninger på 100 millioner kroner forventes der nu for 2009 et underskud før skat på cirka 700 millioner kroner og et underskud efter skat på cirka 525 millioner kroner.
Det oplyser virksomheden i en fondsbørsmeddelelse.
Det er blandt andet udskudt salg af projekter, udgifter til omstruktureringer og opløsning af samarbejdet vedrørende projekt Copenhagen Residential, der ligger til grund for de ændrede resultatforventninger.