Nord-irsk kunstner flytter til Gellerup

Fire samtidskunstnere bosætter sig på skift i en lejlighed i Gellerupparken for at lade sig inspirere til at lave kunst om og sammen med de lokale. Første gæst er nordirske Sandra Johnston.

Artiklens øverste billede
Nord-irske Sandra Johnston skal de næste to måneder bo i Gellerupparken for at give sit bud på, hvordan Gellerup ser ud med en performancekunstners øjne.

Den nordirske kunstner Sandra Johnston tøvede ikke med at slå til. Invitationen til at rejse tværs over Nordsøen, bo i en ghetto i en fremmed by og lave kunst inspireret af lokalmiljøet, var en udfordring den 43-årige performancekunstner bare måtte tage imod. Hun har nemlig selv haft en langt mere ekstrem form for segmentering tæt inde på livet, da hun voksede op i Nordirland i 1970'erne.

"Det var en smuk invitation, som kom ud af det blå, men jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville tage imod den," fortæller Sandra Johnston, der ankom til Danmark mandag aften.

Oplevet nordirsk forvandling

De næste to måneder skal hun bo i en lejlighed i Gellerupparken for at give sit bud på, hvordan Gellerup ser ud med en performancekunstners øjne. Projektet hedder Sigrids Stue, og i løbet af det næste år vil fire forskellige kunstnere bo i lejligheden. Tanken er i højere grad at inddrage lokalbefolkningen i samtidskunsten.

"Jeg er meget fascineret af, hvordan kultur kan og har påvirket fredsprocessen i Nordirland. Jeg er vokset op i 1970'erne i et samfund domineret af terrorisme og segmentering mellem forskellige religiøse grupper. Det var helt utroligt at opleve våbenhvilen i 1994, og selvom det ikke er fuldstændig roligt i dag, er det en massiv forandring, der er sket," fortæller Sandra Johnston, der til daglig bor lidt uden for Belfast.

Savner egen identitet

Nordireren har stor forståelse for, hvordan folk, der kommer fra lignende krigszoner, kan føle, at de mangler en identitet, eller måske er rollen som offer eller voldsmand blevet deres identitet.

"Jeg kender trangen til at beskytte sin identitet og fornemmelsen af, at man er ved at miste noget. Så kan følelsen af at være del af en gruppe - hvadenten den er voldelig eller ej - virke meget tillokkende."

Få kreativiteten frem

Hun håber - gennem kunsten - at kunne hjælpe de mennesker, hun møder, med at opdage deres egen kreativitet.

"Jeg ved, at kreativiteten er her. Jeg ved endnu ikke præcist, hvad jeg vil lave, men jeg arbejder meget spirituelt gennem kroppen og stemmen, og så tilpasser jeg mig ellers efter, hvad jeg fornemmer, folk vil have," forklarer Sandra Johnston, der blev inviteret til Danmark af Århus Kunstbygning i et forsøg på at udvikle samtidskunsten og samtidig bringe kunsten ud i nye rammer.

Dialog om kunst

I stedet for at kunstnerne arbejder i et lukket atelier, åbner Sigrids Stue dørene, så befolkningen kan følge med i hele processen og stille spørgsmål til kunstneren.

"Vi håber gennem dialog om kunst at kunne skabe en direkte forbindelse mellem den mangfoldige kultur i Gellerup og den aktuelle samtidskunst," forklarer koordinator Winnie Rasmussen fra Århus Kunstbygning.

Fra USA til Iran

Fire samtidskunstnere skal bo på skift i lejligheden i løbet af det næste år. Om to måneder flytter således Mario Ybarre Jr. ind - en amerikansk street-art kunstner. Amitis Motevalli, der er en kvindelig iransk kunstner, følger efter og til sidst gruppen Asyl Dialog Tanken, der arbejder med asylansøgere i Danmark.

Ingen af kunstnerne arbejder med færdige værker i traditionel forstand som skulpturer eller malerier. I stedet skaber kunstnerne teater, performances eller tager afsæt i en gruppe menneskers sprog og kultur.

Tid til fordybelse

Netop samspillet med de lokale, der frit kan komme og gå i kunstnerens arbejdsværelse, tiltaler i høj grad Sandra Johnston.

"Jeg er vant til at være meget isoleret som kunstner i mit atelier. Men her får jeg virkelig mulighed for at interagere med de lokale og være meget mere social. Jeg prøvede noget lignende i Berlin, men det var kun i en uge. Her skal jeg være i to måneder, og det er jeg meget glad for. Man kan ikke bare lande et sted og så med det samme lave kunst inspireret af stedet. Derfor vil jeg også de næste par uger gå rundt og snuse og møde en masse mennesker, inden jeg for alvor går i gang," siger Sandra Johnston.

Kunst klar til Festugen

Planen er, at man til Aarhus Festuge kan se de første resultater af Sandra Johnstons arbejde. Og indtil da kan man møde op, lade sig inspirere, nøjes med at betragte kunstneren eller selv blive en del af kunstværket.

Sigrids Stue befinder sig i Foreningernes Hus i Gellerup og er støttet af Aarhus Kommune, Brabrand Boligforening, Statens Kunstråds DIVA ordning og Region Midtjylland.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.