Skybrud og torden: Så meget regn falder der i Aarhus
DMI har opgraderet dagens varsling til farligt vejr henover Aarhus
Først på ugen lød weekendens vejrprognose på masser af regn henover Aarhus, så lød den i midten af ugen på, at der intet regn ville komme, og i dag lyder meldingen så fra DMI, at der kommer et voldsomt skybrud henover Aarhus. DMI har endda på sin hjemmeside kategoriseret dagens skybrud til at være farligt vejr.
(Artiklen fortsætter under opslaget)
DMI varsel om skybrud, torden og vindstød. : https://t.co/HsShtHFM2H pic.twitter.com/PpPvvQixIe
— DMI (@dmidk) July 28, 2018
DMI varsler, at der vil falde mellem 25 mm og 35 mm på blot 30 minutter i Aarhus samt risiko for kraftig tordenvejr og vindstød på over 15 m/s.
Ifølge prognosen fra DMI gælder varslingen i Aarhus fra klokken 19.00 lørdag til klokken 01.00 søndag.