Brandfare: Grim skal bruge flere brandvagter

Danmarks Grimmeste Festival på Grimhøjvej i Brabrand vil døgnbemande campingområdet og mangler frivillige i sidste øjeblik. Både til brandvagter og kabelarbejde

Artiklens øverste billede
Grim Fest har besluttet sig for at sætte 15 ekstra vagter på campingområdet, og mangler derfor frivillige til det og til el- og kabelarbejde 3. og 4. august.

Kort før Grim Fest åbner fredag 3. august, har den besluttet at døgnbemande campingområdet, hvor festivalen gæster bor. Simpelthen fordi alting er knastørt efter den langvarige varmebølge, så brandfaren er større end ellers.

"Vi var egentlig helt på plads med bemandingen, men nu leder vi efter 15 friske mennesker, der vil holde vagt på pladsen," siger frivilligkoordinator Merle Maria Frich.

"De skal observere området og tilkalde hjælp, hvis de opdager noget. De kan kontakte festivalens vagter, ringe 112 og eventuelt gå i gang med de brandslukkere, vi har på stedet. Men først og fremmest skal de holde øje," forklarer hun.

Mangler også opryddere

Lige nu går der 40-50 frivillige på pladsen for enden af Grimhøjvej i Brabrand og bygger festivalen op. Når festivalen er slut har 200 frivillige været på arbejde, og der er stadig ledige frivilligtjanser at få. Ud over de 15 brandvagter er der brug for 20 kabelrullere og oprydningsfolk.

"Mange af os har knoklet i en uge med at bygge op og så vil folk meget gerne hjem om søndagen, så de er klar til hverdagen om mandagen. Derfor har vi brug for friske kræfter, som især skal rulle kablerne på plads," forklarer Merle Marie Frich.

Også serviceholdet, som samler skrald på pladsen og vasker gulv på toiletterne, kan bruge et par håndfulde frivillige. Man får som frivillige et armbånd til festivalen og forplejning. Til gengæld skal man enten arbejde to dage før festivalen eller bare en enkelt dag efter. Eller også skal man have en otte timers vagt under festivalen, der er fredag og lørdag 3.-4. august.

Det er sjovt

Som noget nyt har Grim Fest i år udviklet udviklet et højskolekoncept, der betyder fælles morgenmad, frokost og aftensmad for de frivillige og hygge med musik og bar på en terrasse om aftenen. Det er blevet en stor succes.

"Hver dag kommer der nye ud på pladsen, og på denne her måde kommer alle til at kende alle. Ingen er i tvivl om, at de er velkomne og at de hører med. Folk er så glade," siger Merle Maria Fich.

Man kan også få sig en tjans som oprydder om søndagen efter Grim Fest.

28-årige Simon Christensen, der til daglig er IT-tekniker supplerer:

”Det er som sommerlejr for voksne. Jeg føler, at jeg kan bruges, og samtidig er der en unik arbejdsstemning og et godt sammenhold,” siger Simon Christensen.

Der bliver igen i år omkring 2000 gæster. Billetsalget lukkede for en måned siden, men der er nogle få billetter til salg på Headquarters og Route66.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.