Cheferne dødede P3 Teltet

Jeg er vel omtrent så langt fra den målgruppe, som Skanderborg-drengene i bandet DØ CHEF DØ gerne vil have fat i, som man kan komme. Og jeg er med afstand den ældste tilskuere i P3 Teltet der i omegnen af kl. 19.15 lørdag aften, da Martin Kristensen, Jonas Laursen, Chris Kleis og Andreas Langpap skal indfri løftet om at levere det 'største elektroniske cirkus'.

Målestokken bliver derfor publikums reaktion. Og den er god. Rigtig god endda.

Allerede inden de lokale helte går på, er de fremmødte begyndt at råbe 'Dø Chef Dø'. Det er jo egentlig en meget god indledning.

Og så begynder musikken i en styrke, der kan sætte en pacemaker i stå og tvinge skruer ud af træ. Der kommer også liv i lysshowet - og så væltet de fire chefer ind med en endog meget veloplagt Chris Kleis i forgrunden. Og publikum elsker det.

Koncerten fortsætter - og der er tryk på. Gæsterne i den nærliggende bøfstue skal med garanti skrue op for stemmebåndene, for cheferne nede i P3 Teltet er i gang med at sætte ild til omgivelser. Både helt bogstaveligt i form af 'sceneild' og i alle overførte betydninger. De fire knægte har helt tydeligt ikke tænkt sig at tage fanger i det, der er deres største spillejob nogen sinde.

Om det nu også var det største elektroniske cirkus, ved jeg helt ærligt ikke. Men publikum åd alt det, DØ CHEF DØ kastede ud over scenekanten. Og så kan man som musiker vel ikke forlange ret meget mere.

Godt gået, chefer.