Klaus er voksenven: "Det rører ens hjerte, når man kan gøre et barn glad"

Nogle børn i Danmark vokser op med meget få mennesker omkring sig. Det kan være skilsmissebørn, eller børn der vokser op i familie ramt af sygdom eller som på anden vis har svære familieforhold, der begrænser netværket. Flere af disse børn har igennem de seneste år fået tildelt en 'voksenven' igennem den landsdækkende forening 'Børns Voksenvenner'. En af de frivillige venner er Klaus Lorenzen fra Holte, som for cirka halvandet år siden tilmeldte sig ordningen.

"Jeg har jo været frivillig i det lokale foreningsliv igennem mange år i Holte Håndbold. Og jeg har længe tænkt på, at jeg gerne ville gøre noget for de unge i klubben, som ikke altid har det nemt. Tidligere har jeg undersøgt, om der fandtes en mentorordning, hvilket ikke var tilfældet. I stedet stødte jeg tilfældigvis på Børns Voksenvenner, som jeg valgte at blive en del af," fortæller Klaus Lorenzen, der er gået på efterløn.

Hvis man som voksen ønsker at være ven til et barn er proceduren helt klar. Man tilmelder sig ordningen og bliver herefter interviewet af foreningen, så motivation og forventninger bliver afstemt. Derefter bliver der lavet et match med et barn ud fra interesseområder og lignende, og herefter kan der arrangeres et møde mellem barnet og den voksne. I Klaus´ tilfælde blev det til et møde med den dengang 11-årige dreng fra lokalområdet, som han fortsat er voksenven for i dag.

Sammen om hverdagsting

Nu halvandet år senere, er der skabt et solidt venskab mellem de to.

"I begyndelsen handlede det jo primært om at lære hinanden at kende, og efter de første besøg begyndte jeg at arrangere aktiviteter. Vi var for eksempel ude at ro i kajak. Det er altid godt at have noget konkret at være sammen om, fortæller Klaus Lorenzen og fortsætter:

"Men i dag er det sådan, at han kommer på besøg her stort set hver fredag, og efter en sodavand laver vi præcis det, som han har lyst til. Vi vasker bil, ordner ting i haven, spiller kort eller sidder bare og snakker. I bund og grund er det jo bare de der hverdagsting, som vi begge to godt kan lide at lave."

Målet er ikke, at der skal gennemføres et bestemt antal aktiviteter. Det afgørende er udelukkende, at barnet oplever en glæde ved de nye oplevelser, som venskabet giver. Og det er Klaus´ helt klare fornemmelse, at det er tilfældet i dette venskab.

"Jeg ved fra hans mor, at han er glad, når han kommer hjem herfra, og det er han jo også, når jeg oplever ham. Det rører da ens hjerte, at man kan gøre et barn glad," fortæller Klaus Lorenzen.

Selv har Klaus da heller ikke været i tvivl om, at han under sin efterløn gerne ville påtage sig denne slags frivillige arbejde.

"Det eneste det kræver af mig er tid, og den har jeg nu. Jeg har altid været en person, der godt kan lide at hjælpe andre, så hvorfor skulle jeg ikke også gøre det nu. Det er da rart, når der er nogen, der bliver glade for ens hjælp. Så bliver jeg også glad," fortæller han.

En støttende rollemodel

Den dreng, som Klaus er voksenven for, bor alene med sin mor. Og det er tilfældet for rigtig mange af de børn, der er tilknyttet ordningen. Der er ikke tale om børn fra socialt belastede familier med eksempelvis misbrug, ligesom der heller ikke er tale om børn med diagnoser. Tværtimod er der tale om børn, der ganske enkelt mangler voksenkontakt på grund af skilsmisse, dødsfald eller sygdom og handicaps i familien.

Af samme årsag er det heller ikke en voksenvens opgave at opdrage på barnet. Men som voksenven har man muligheder, som man som forælder ikke altid har.

"Jeg er jo nok til stede på en anden måde. Når jeg er sammen med ham, er der kun fokus på ham. Som forælder har man ofte mange praktiske ting, der også skal tilgodeses for at få hverdagen til at køre. Det slipper jeg for, og jeg kan i stedet bruge tiden 100 procent på ham," fortæller Klaus Lorenzen og fortsætter:

"Og så handler det jo nok også lidt om interesse. Det er jo ikke fordi, hans mor ikke gør det godt. Tværtimod. Jeg har kun godt at sige om hende. Men vi har jo alle forskellige interesser, og jeg har nok mere lyst til at vaske bil og gå til fodbold i Parken sammen med drengen. Så den slags gør vi, og så laver han nogle andre ting med sin mor."

I takt med, at venskabet udvikler sig, kan voksenvennen også blive en rollemodel og en støtte i barnets liv. Og det håber Klaus også på.

"Jeg håber, at jeg kan bidrage til at forme ham og give ham et godt liv. Jeg skal ikke opdrage på ham. Det er ikke min opgave. Men der kommer jo nogle teenageår, som måske ikke bliver helt nemme, og der håber jeg da, at jeg kan hjælpe ham godt igennem og give et par gode råd," fortæller Klaus Lorenzen.

Hvis man har lyst til at være voksenven kan man læse mere eller melde sig til ordningen på hjemmesiden: https://voksenven.dk/koebenhavn