Lokal SF-politiker rykker frem i bussen

Artiklens øverste billede

En dedikeret tilhænger af kollektiv trafik, SF'eren Mads Nikolajsen, Grenaa, kommer de næste fire år til at påtage sig en stor arbejdsbyrde og en vigtig politisk post i Region Midtjylland. Mads Nikolajsens kolleger i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune valgte ham til repræsentantskabet i trafikselskabet Midttrafik.
På repræsentantskabsmødet forleden blev Mads Nikolajsen valgt til bestyrelsen, som derefter valgte ham til formandskabet.
Mads Nikolajsen er valgt til 1. næstformand i Midttrafiks bestyrelse
"Det er et arbejdende formandskab, så der bliver nok at se til," siger Mads Nikolajsen.
Formand for Midttrafiks bestyrelse blev den afgående borgmester i Holstebro, Arne Lægaard (V).

Flittig bruger af den kollektive trafik

Med Mads Nikolajsens valg til 1. næstformand får Midttrafik en meget aktiv forkæmper for den kollektive trafik i formandskabet.
"Jeg tror ikke der er mange kommunalpolitikere, der bruger så meget kollektiv trafik som jeg gør," siger Mads Nikolajsen.
Den 58-årige gymnasielærer fra Grenaa har arbejdet med kollektiv trafik i mange år og har blandt andet været med til at stifte Trafikforeningen Djursland, som arbejder for at fremme kollektiv trafik på Djursland.

Skal administrere nedskæringer

Som næstformand i bestyrelsen for Jyllands største trafikoperatør Midttrafik, som driver busser, Odderbanen og Vestjyske Jernbaner, får Mads Nikolajsen sin sag for. Nedskæringer på trafikområdet hører nemlig til dagens orden. En af de første opgaver bliver da også at føre de nedskæringer på den kollektive trafik ud i livet, som regionen skal gennemføre.
"Jeg vil kæmpe for at den kollektive trafik især i landdistrikterne og for de uddannelsessøgende forbedres. Selvom der skal spares, ser jeg et potentiale til at udbygge den kollektive trafik," siger Mads Nikolajsen, som også vil have fokus på arbejdet med letbanen i Østjylland.
"Vi må også se trafikpolitikken i sammenhæng med klimapolitikken. Vi må satse målrettet på den kollektive trafik, så vi kan skabe et alternativ til privatbilerne så mange steder som muligt."
Også Syddjurs Kommune valgte med den tidligere rutebilejer Steen Fris (K), Hornslet, en politiker med forstand på kollektiv trafik til Midttrafiks repræsentantskab.

Midttrafiks bestyrelse har udpeget Mads Nikolajsen til højre som formand for den politiske følgegruppe for letbanen i Østjylland. Her fotograferet sammen med sine partifæller Jytte Schmidt og Jytte Dalgaard i rådssalen i Grenaa.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.