Lokale jobcentre på Djursland mindes knivdræbt kollega

Artiklens øverste billede
Medarbejderne på jobcentrene i Norddjurs og Syddjurs mindes deres dræbte kollega fra Holstebro med et minuts stilhed i dag klokken 12.

Onsdag 27. januar blev en tragisk dag for socialrådgiver Birthe Christiansen, der arbejdede som teamleder på integrationsområdet i Holstebro Kommune. Hun blev stukket med en kniv på P-pladsen umiddelbart foran indgangen til Holstebro Jobcenter og døde af sine kvæstelser på Regionshospitalet i Herning. En mand med somalisk baggrund er sigtet i sagen.

I den anledning opfordrer Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal alle landets jobcentre til ét minuts stilhed fredag kl. 12 i respekt for Birthe Christiansen, hendes familie og kolleger fredag kl. 12.
På de lokale jobcentre i Norddjurs og Syddjurs følger man opfordringen og stopper arbejdet klokken 12, hvor medarbejderne mødes og mindes deres dræbte kollega.

Sikkerheden på dagsordenen

På Jobcenter Norddjurs får sikkerhedsreglerne altid et årligt eftersyn, men den tragiske hændelse i Holstebro gør, at sikkerheden for medarbejderne er sat på dagsordenen til MED-udvalgets møde mandag.

"Vi er hele tiden meget opmærksomme på, at sikkerheden for vores medarbejdere og brugere er den bedst mulige, og den tragiske hændelse i Holstebro skærper naturligvis vores opmærksomhed," siger seniorleder Alice Krogh, Jobcenter Norddjurs.

Hun erkender, at det er svært at gardere sig for en lignende hændelse, som den i Holstebro, der foregik udendørs.
"Det kan vi ikke, men heldigvis har vi heller ikke været i nærheden af noget, der ligner."

På forkant

Afdelingsleder Susanne Nielsen-Mann Hjerrild, Jobcenter Syddjurs, fortæller, at man på jobcentret i Kolind altid har fokus på sikkerheden for medarbejderne.
"Vi forsøger at være på forkant med tingene, men når det gælder sikkerheden for vores medarbejdere, kan vi aldrig få nok af det," siger hun.

Afdelingslederen erkender, at det er en del af jobbet på et jobcenter, at man af og til møder mennesker, der står i en presset situation personligt som økonomisk.
"Vi møder mennesker med tillid, og tror på, at vi ad den vej kan finde løsninger. Vores personale er meget tillidsfuldt, og generelt har vi jo herude på landet helt andre forhold at arbejde under end vores kolleger i en storby som Aarhus for eksempel har det."

Såkaldte panikknapper på kontorene, som medarbejderne kan tilkalde hjælp på og en vagtordning er en del af sikkerhedspolitikken hos Jobcenter Syddjurs.
"Men konkret gør vi meget ud af, at vores medarbejdere altid er velforberedte, før de skal have en samtale med en borger. De har tænkt over på forhånd, hvor samtalen skal foregå, og de kan bede en leder om at være med," understreger Susanne Nielsen-Mann Hjerrild.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.