Danseren Thomas Evers Poulsen personligt konkurs
Restauranten Auktionen på Hundested Havn kosted eham dyrt
Vild med dans-vinderen Thomas Evers Poulsen er nu erklæret personligt konkurs efter lukningen af restaurant Auktionen i Hundested Havn.
Skifteretten i Hillerød har med et konkursdekret endegyldigt lukket Auktionen Café og Madhus I/S, der har været i betalingsstandsning siden oktober sidste år. Udover Thomas Evers Poulsen ryger også tre andre interessenter med i faldet. Alle fire er nu erklæret konkurs, skriver
Business.dk.
Thomas Evers Poulsen er kendt fra Vild med dans, hvor han har været partner til både eks-førstedame, Anne-Mette Rasmussen, og skuespiller og sanger Pernille Højmark. Men ved siden af har han altså drevet restaurant i Hundested sammen med flere familiemedlemmer.
"Det er et dejligt sted, og jeg arbejdede der hver dag i sommerperioden," sagde Thomas Evers Poulsen for nylig til BT, da han sammen med familien besluttede sig for at lukke restauranten efter længere tids betalingsstandsning.
Beslutningen blev truffet for at undgå konkurs, men det kunne altså ikke lade sig gøre.