141 bærbare fundet i skur i Lystrup
Østjyllands politi modtog i dag et anonymt tip fra en borger om at der i et skur i Lystrup befandt sig en del nye bærbare PC. Politiet valgte derfor at køre til stedet for at foretage en ransagning.
I skuret blev der fundet 141 "nye" bærbare PC i originale kasser. Det viser sig, at de stammer fra et stort tyveri af en sættevogn i Kolding 26. december 2009, hvor der blev stjålet i alt 449 bærbare PC til en samlet værdi af 2,6 millioner kroner.
Politiet eftersøger i øjeblikket personen som har rådighed over stedet hvor effekterne blev fundet.