Glaskunst på biblioteket i Hammel
Inger Seeberg, der har MoseGlas, udstiller glaskunst på Hammel Bibliotek i februar
Inger Seeberg har sit værksted i Vellev Mose. Her arbejder hun med koldt glas, som hun forarbejder til forskellige figurer – også fade og vaser kommer ud af hendes produktion. I glasset smeltes ofte ædle metaller eller dekoreres med smukke farver. At arbejde med glas og farver giver en fantastisk gennemskinnelighed, som Inger Seeberg finder meget fascinerende. Glasfantasi giver også mulighed for at forestille sig glas i en helt anden sammenhæng end den traditionelle. Hun tager gerne mod bestillinger.