Atter vinterbal på Mosebrugscentret

Artiklens øverste billede
Bo Jacobsen (tv) er klar med den 11. udgave af "Kulturraketten", der egentlig startede tilbage i den gamle Nørre Djurs Kommune, men siden har nydt opbakning i Norddjurs Kommune og hos kulturens politiske formand, Lars Møller (S) (th). Foldere med "Kulturakettens" samlede program kan hentes på Borgerservice og de lokale biblioteker

Han har en lang historie på den danske rockscene, Bo Jacobsen. Trommeslageren har siddet med i konstellationer som bl.a. Blue Sun, Solens Glade Sønner, Osiris, Lone Kellermann og Djurslandsspillemændene. I de glade 60'ere var han med til at starte Det Ny Samfund, medens han samtidig studerede til arkitekt.
Da Gasolin i sin vorden stod og manglede en trommeslager var Bo Jacobsen efter sigende i spil til jobbet bag Larsen, Jønsson og Beckerlee, men han takkede nej, fordi hans trommespil ikke var til rå til Christianshavnerrock, men mere til jazz og fusion.
Københavneren Bo Jacobsen blev fast inventar på Djursland i 70'erne, da kollektiverne blomstrede, og han har holdt ved siden. Heldigvis for det, for ellers havde området sikkert været både "Liv i forsamlingshusene" og "Kulturraketten" fattigere.
Begge er i dag en fasttømret og uundværlig del af kulturlivet på Djurs på grund af Bo Jacobsen.
"Det startede egentlig, fordi jeg gik og kedede mig herude på landet. Der skete jo ikke noget på det kulturelle område," husker han i dag.
Et bevis på at kedsomhed er den bedste motivation til at skabe noget nyt.

Djurslands Spillemænd og et vinterbal på Stenvad Mosebrugecenter kan ikke være hinanden foruden. De gamle spillemænd holder stadigvæk fanen højt musikalsk og leverer dansable toner, når dansen går lørdag 27. februar i de historiske omgivelser.

Kulturraketten

Forleden kunne Bo Jacobsen præsentere den 11. udgave af "Kulturraketten". 18 kulturarrangementer på 3 måneder i foråret spredt ud over det ganske Norddjursland.
Navne som Peter Viskinde, Dissing, Kleive & Reiersrud, PS12, Ester Brohus, Ole Frimer, Naboer (Tommy Rasmussen/Helge Engelbrecht) og Kristian Lilholt er med på programmet, der også byder på opera, operette, forfatteraftener, kirkekoncerter, barokmusik, kulturcafé og kulturdag.
"En enestående kulturbuket til borgerne i en bred vifte på et højt niveau, og for alle med lyst til oplevelser ud over det sædvanlige. Et stærkt udspil af høj kvalitet, der gør det sjovere at bo i en kommune der tager kulturlivet alvorligt," lyder det fra Bo Jacobsen.
Kulturraketten støttes økonomisk af Djurslands Bank.

Vinterbal med spillemænd

Et af 18 arrangementer i dette års udgave af "Kulturraketten" er vinterballet i de historiske omgivelser på Stenvad Mosebrugscenter. Festen vender tilbage - lørdag 27. februar - i vante omgivelser med Djurslands Spillemænd som den musikalske motor og Hilding Hvid, Gjerrild Kro, som ham der sørger for et dejligt måltid mad, før der bliver spillet op til den første dans.
"Vinterballet har en særlig tradition i det norddjurske. Her mødes høj som lav, bred som smal og fester sammen, fordi vintermørket er på retur og forårssolen er på vej til at titte frem," fortæller Bo Jacobsen, der som musiker har en særlig faible for omgivelserne på Stenvad Mosebrugscenter.
Festen kulminerer ved midnatstide, når Djurslands Spillemænd udvider besætningen med solister og musikalske venner fra området og overgår til bandnavnet Norddjurs All Stars.
På Stenvad Mosebrugscenter "træder ingen dansen under mulde."
"Kulturrakettens" folder fås bl.a. på bibliotekerne og på Borgerservice.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.