Frederikssundsvej afspærret - knallertkører kvæstet
En knallert og en bil kolliderede tirsdag morgen på Frederikssundsvej ved St. Rørbæk
En knallertkører brækkede tirsdag morgen benet, da en knallert og bil bankede sammen på Frederikssundsvej ved St. Rørbæk. Efterfølgende blev den stærkt trafikerede Frederikssundsvej afspærret, mens den nordgående trafik blev ledt omkring St. Rørbæk.
Ifølge Nordsjællands Politi skete uheldet kort før klokken 8, men klokken 8.40 blev der atter åbnet for trafikken.