Skolebusserne kører ikke i Favrskov i øjeblikket
Skolebuskørslen er indstillet i hele kommunen her til morgen, 11. januar. Problemet er udbredt og kraftig snefygning, der hindrer trafik på mange af de små og mindre veje, som skolebusserne kører på. Snevagten følger situationen tæt og holder løbende busselskaberne og skolerne underrettede om situationen.
Kommunens snevagt har klokken 5.00 i morges meddelt busselskaberne og skolerne, at man ikke kan garantere, at skolebusserne kan komme frem her til morgen. På den baggrund er skolebuskørslen foreløbig indstillet.
Hvis snesituationen bliver bedre, er busselskaberne klar til at køre igen med kort varsel.
De regionale busruter kører ad de større veje, som er de mest fremkommelige. Og de er IKKE aflyst.