Hammel og Frijsenborg fylder godt i ny bog om »Herregårdsjagt«

I dette efterår har GADs Forlag netop udgivet Jesper Laursens pragtværk ”Herregårdsjagt i Danmark”. På bogens præsentable 390 sider beskrives et afsnit af danmarkshistorien, som ikke før har været tilgængelig, og set med Hammeløjne beskriver Jesper Laursen i en væsentlig del af bogen herskabslivet og herregårdsjagterne på Frijsenborg i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Haurum i centrum

Forfatteren har hentet mange af sine gode beskrivelser fra arkivet i Hammel og fra Frijsenborg godsarkiv, som han har haft adgang til. Der vises også mange for almenheden nye fotografier og malerier, som på bedste vis understøtter teksten. Klenodiet er nok Otto Baches maleri fra 1882 af den såkaldte parforcejagt, som også pryder omslaget.
Her en lille episode af den unge Johan Rasmussen – senere skovfoged i Sønderskov – som ikke er med i bogen. Han fortæller i sine erindringer levende om netop denne jagt, som gik forud for maleriet og endte ved en gravhøj nær Haurum. Den unge Johan Rasmussen skulle udlægge slæbet, men det forløb ikke som planlagt, idet han blev indhentet af hundene og rytterne. I sine erindringer nåede Johan Rasmussen også lige at komme omkring Grevens hund ”Spot”:
-Der blev serveret Champagne ved Højen, som ogsaa Maleriet viser, og Grevens Hund ”Spot” kigger næsvist i Champagnekurven, og Næsvished var ogsaa en fremtrædende Egenskab hos ham, f. eks. var han min gode Ven, naar Greven ikke var hjemme, og han var ovre hos mig, men naar Greven kom hjem, og Spot blev vasket og pudset og afleveret, og jeg saa mødte ham paa Broen, saa gik han langt udenom mig og kendte mig ikke, og laa han i sin Stol, og jeg kom ind i Grevens Stue, saa røg han i Benene paa mig. - Når saa blot Greven sagde ”Spot”, luskede han skamfuld hen i Kurven. Mærkelig nok faldt den som Offer for Gift, til stor Sorg for dens Herre.

Myndejagt

”Spot” var også med på myndejagterne. Her havde den lille foxterrier til opgave at rejse haren, så de 2-3 store myndehunde kunne se haren, da mynder kun jager efter synet og således ikke kan jage, før haren er blevet rejst. Var det en gammel, durkdreven hare, der blev jaget, kunne løbet tage nogen tid, fordi haren, når hunden var over den, dukkede sig og tog en anden retning, så hunden sprang over. Det hændte, at haren efter at være jaget længe gispende styrtede om, og at mynderne ligeledes var så udmattede, at de blot lagde sig omkring haren og end ikke orkede at bide den ihjel. Den sidste myndejagt efter jagtjournalen er i oktober 1890. Myndejagt blev forbudt ved lov i 1894.
Ligeledes kan det oplyses, at den sidste egentlige parforcejagt var i 1887.
Bogen er ikke alene interessant for jægere og jagtinteresserede, men også for folk med interesse i Hammelegnens og Frijsenborgs historie, men husk, at den 2½ kg tunge og præsentable bog fylder godt i reolen.